JØRCK på gaden med ny single og video

Mandag d. 29. februar udgav den københavnske duo JØRCK singlen ”You Let The Looseness In” samt en tilhørende symboltung og stemningsfuld musikvideo kreeret af Baijie Curdt-Christiansen. 

Den danske drømme-pop-duo udgav i januar albummet Black Sun til masser af ros hos de danske anmeldere (se pressecitater i vedhæftede dokument). Nu smider de melankolske atmosfærekreatører så anden-singlen på gaden med tilhørende musikvideo. Nummeret ”You Let The Looseness In” handler om eksistentiel sult og oplevelsen af at miste kontrollen i jagten på de store følelser. Den handler om at have en brændende lyst til at søge ud over grænserne, forbi rutinerne og samfundets hamsterhjul, men også hvor destruktivt og ødelæggende det kan være, når man giver afkald på alle de rammer, som også er med til at binde hverdagen og livet sammen. Det handler om at søge de stærkeste følelser, de stærkeste farver, de stærkeste sanser, men samtidig også opleve at man hele tiden misser essensen.

Man gør alt, hvad man kan for at mærke livet og udslette følelsen af tomrum. Man går i ekstremer ved eksempelvis at spise for meget, spise for lidt, drikke for meget, tage stoffer, have et overdrevent fysisk behov for nærkontakt med andre mennesker eller lignende. Sangen og videoen handler om hedonisme, sult og længsel, og det handler om en verden, som bryder sammen omkring en, fordi man lader det frislupne, det anarkistiske, det regelløse tage styringen. Sangens handling er fortolket i en symboltung musikvideo af videokunstner Baijie Curdt-Christiansen.

Se videoen her:

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Poplish.dk
Poplish.dk
Poplish er drevet af en stor grad af frivillighed, ligesom vi er uafhængige af kunstnere og pladeselskabers økonomiske interesser.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her