Dance With Dirt – Længe ventet album er her endelig

I 2012 holdt kvartetten ‘Dance With Dirt’, rockfanen højt, da de vandt P3’s KarriereKanonen. Efter fire års venten, med utallige koncerter og musikalsk udvikling, holder kvartetten atter hof med deres andet album, der har fået titlen ‘Marathon’, og denne gang vejrer fanerne i poppens navn. ‘Marathon’ udkommer i morgen, den 26. februar.
Førstesinglen ‘Heartcase’, udkom i september sidste år, og den var startskuddet til bandets nye album. ‘Marathon’ er et nyt og længeventet kapitel, i fortællingen om et band, der fortsat udfordrer sig selv og stiler efter de store koncertoplevelser og det brede publikum.

Rammer bredt

Mangfoldighed er nøgleordet for dette nye album. For hvor Dance With Dirt’s første album, ‘We Are Dance With Dirt’ fremstår meget mere skramlet og eller spraglet i selve produktionen, så er det tydeligt at høre, at dette nye album har fået en grundig finpudsning, på alle leder og kanter, for lyden er meget mere poleret og let tilgængelig for den brede målgruppe, indenfor rock genren.

Skæver man til internationale (mulige) inspirationskilder, er der vidst lyttet meget til f.eks. Kings Of Leons lyd.
Forsanger Magnus Jacobsens stemme, er både hæs, dyb, lys og inderlig, og han formår også at lyde meget som forsangeren fra Kings Of Leon (Caleb Followill) og det er ikke kritik, nærmere en cadeau og et reference punkt, for forsangeren Magnus, har en vild stemme og et et bredt spektre af nuancer, der kommer sangene på albummet til gode.

Efter nogle gennemlytninger af albummet, vil jeg fremhæve sang nr.1 ‘The Pleasures Of Being Poor’ der er et fremragende åbningsnummer, meget pompøst og storladent – et nummer der formodningsvist vil fungere rigtigt godt, til kommende live koncerter.

‘Living In Easy’, hvor jeg håber baspiller (Jonathan Lyby) enten spiller med plastrer på fingrene, eller blot er hamrende garvet, for han får godt nok ‘flyttet’ fingrene noget rundt på bassen.
‘Let Your Fingers Do The Y’, der er en smule ‘Folk-agtig’ og sang nr. 4,’ Marathon’ album-titlen, der nok også ryger ud som en single, for det er en pop-rock-sang, som virkelig rammer den brede befolkning og hvis ikke den bliver et single udspil, så gør sangen ‘Snow Machine’ det nok. Der er nok af gode sange på albummet.

Det bagvedliggende arbejde

Man kan høre, at der ligger rigtigt mange arbejdstimer bag dette album.
Der er kælet for detaljerne i lydbilledet og ja, det er meget mere poleret end debutalbummet, men hvis det har været præmissen, at ‘Dance With Dirt’ skulle udvikle og finde deres ‘lyd’, så er det lykkedes til fulde fem – for der er ikke ét decideret dårligt nummer på pladen, til gengæld kan man argumentere for, at lyden gennemgående bliver en smule ensformigt, men igen, stor ros for at prøve nye ting af og ende ud med et andet produkt end det man første gang sendte på gaden.
Det bevidner blot om et stort talent og mod på at ville noget mere end at fortsætte i samme rille.

Bandet vandt som sagt P3’s Karrierekanon, tilbage i 2012, med sangen ‘Flush’ og en anden sang fra debutalbummet der fortjener stor ros, er sangen ‘In The City’.
Fantastiske rock-sange og et ret fedt album, der, ligesom denne svære to’er – virkelig fortjener et par gennemlyt. Det er ganske enkelt et godt rock-album.

Du kan streame og købe albummet ‘Marathon’ HER

Dance With Dirt

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img
Lasse Jakobsen
Lasse Jakobsen
Partner & Medejer af Poplish.dk - Disco-Funk Connoisseur

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Man kan høre, at der ligger rigtigt mange arbejdstimer bag dette album. Der er kælet for detaljerne i lydbilledet. Det vidner om et stort talent og mod på at ville noget mere end at fortsætte i samme rille.Dance With Dirt - Længe ventet album er her endelig