Nico & Vinz: “Vi fucker op hele tiden!”

Den 22. og 23. februar slår først Train i Aarhus og dagen efter Pumpehuset i København dørene op for et af Nordens i øjeblikket hotteste navne Nico & Vinz, vi tog en snak med dem om springet, der fik dem til at flytte til Los Angeles og deres forventninger til touren i Danmark.

I øjeblikket befinder Nico & Vinz sig i Sverige, hvor de giver koncerter og promoverer deres kommende album, men til dagligt har de skiftet de norske fjelde ud med LA’s travle gader. Det er snart to år siden, at de to norske drenge, der begge har afrikansk blod i årerne, rykkede teltpælene op og satsede alt på en international karriere – og indtil videre må man sige, at det er lykkedes.

”Lige nu bruger vi næsten al vores tid i studiet, vi producerer alt hvad vi kan og forsøger at komme på nye ideer og sange. Vi har rigtig travlt. Om to dage skal vi deltage i et svensk tvshow og derefter rejser vi tilbage til LA. Vi har en masse forskellige ting vi skal deltage i og aftaler med producerer”, fortæller Vinz, der bakkes op af Nico.

”Vores arbejde er er unikt. Især i USA synes de, at vores afrikanske rødder blandet med de skandinaviske er noget helt unikt og særligt – næsten eksotisk. Vi bruger det i vores musik, performance og alt vi gør. Det er anderledes for mange, men det er også ret fedt. Når vi er i USA spørger alle hvordan vi taler så godt engelsk. Vi er bare os selv. Man skal være sig selv og virke troværdig for at slå igennem internationalt. Det var selvfølgelig et stort skridt at flytte fra Norge til USA. Vi flyttede fra vores ven til USA og var pludselig bare os. Men samtidig havde vi et af de største musikalske hits i verden på det tidspunkt, så det var fedt. Vi føler os velsignede. Vores bønder er blevet hørt, og det var det hele værd, bare at kaste sig ud i det. LA er vores base, det er et godt sted at være for en musiker. Men vi rejser så meget, at vi føler, at hele Verden er vores hjem. Vi lever faktisk i en kuffert det meste af tiden”.

For præcis et år siden skiftede gruppen navn fra Envy til det navn, vi kender dem under i dag; Nico & Vinz. Og selvom man måske ville formode, at navneændringen havde dybere bevæggrunde, så var det egentlig ret ligetil. Vinz forklarer:

”Vi følte, at alt for mange ting i verden hed Envy. Derfor ønskede vi noget mere originalt og kom op med Nico og Vinz. Det var nemmere at finde og mere unikt”.

That’s how you know

I øjeblikket hitter Nico & Vinz verden over med sangen That’s how you know, der i løbet af kort tid er røget til tops på hitlisterne og er på alles læber. Ret hurtigt kunne Nico afsløre, at drengen også er er gode til at ”fucke up”, og at han selv gjorde det for kort tid siden:

Vi ”fucker up” hele tiden. For nyligt revnede mine bukser lige midt i skridet under en koncert. Det var hverken særlig heldigt eller fedt. Det var lige midt under showet. Det var fucked up!” Vi finder inspiration i alt vi gør, og de mindre heldige episoder kan altså også blive til musik. Vi rejser meget og får inspiration derfra. Men nogle gange er der også bare tale om pludselige impulser. Nogle gange skal musikere bare lade livet gå sin gang, også skriver vi musik ud fra det, både om kærlighed, sorg og livet generelt. Man skal bare være i stand til at suge alt der sker til sig og gøre brug af det i en musikalsk sammenhæng, hvis det altså føles rigtigt. Vi er opmærksomme på alt der sker omkring os – også, når vores bukser revner”.

Dansk succes

Selvom de to drenge i den grad høster succes i USA, har de endnu ikke glemt, at de er født og opvokset i Skandinavien, derfor glæder de sig også særlig meget til at spille i Danmark – denne gang som Nico & Vinz.

Vi er i Aarhus den 22. og i København den 23., og vi glæder os rigtig meget. Vi har været i Danmark før, det er et stykke tid siden og det var som Envy. Så det bliver rart at komme tilbage og vise, hvor vi er nu og hvad, vi kan. Vi har gjort en stor del ud af vores promovering og deltaget i en lang række radioprogrammer osv., men vi har endnu ikke haft vores eget show i Danmark”, fortæller Nico, og Vinz supplerer:

Vi har fået så meget kærlighed og støtte fra Danmark. Vi elsker Danmark. København er et af de fedeste steder i hele Skandinavien. Vi glæder os også til at se Aarhus, der har vi ikke været endnu. Vi er meget taknemmelige for det danske publikum. De tager sig tid til at lytte og er engagerede. Det er en særlig følelse at være i Skandinavien, fordi vi kommer derfra. Det er rart at komme hjem”.

Men lidt hjemve er der også forbundet med at rejse ud og komme hjem igen, fortæller Nico:

”Vi savner vores venner og familie. Jeg savner den norske sommer. Herovre er det bare varmt hele tiden, så man værdsætter det ikke på samme måde. Men når sommeren kommer til Norge, så ved man bare, at den er kommet. Alle går helt amok og folk fester og nyder sommeren”.

Derfor er meldingen klar – der er lagt op til fest, når Nico & Vinz indtager de danske scener.

”Når du kommer til vores koncerter, er det der, hvor du virkelig ser, hvem vi er, og ser os i vores rette element. Vi kan kun opfordre folk til at komme – det bliver en fest uden lige”.

”Ja, også skal I komme for at se, hvor god Nico er til at flippe mikrofonen”, fortsætter Vinz, ”han kaster den rundt hundrede gange og griber den hver gang. Det er virkelig vildt at se på. Det skal man holde øje med til vores koncerter”, og afslutter på en blanding af amerikansk, dansk og norsk, ”Det bliver MEGET SJAAAV!”.

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her