YouYouYou – Nye spillere på den danske popscene

Efter en periode i overhalingsbanen, der bød på deltagelse i Karrierekanon-maskineriet, og en omfattende koncerttour, var det tid til at stoppe op, kigge på hinanden og spørge: ‘hvor er vi og hvad laver vi egentlig’?

Det var præcist hvad de tre medlemmer af YouYouYou, Jonas (trommer), Morten (synths) og Rasmus (vokal) gjorde og svaret var ret overraskende.
Drengene havde brug for at trække stikket, og gå i dybden med deres lyd & univers.
Derfor har de holdt koncertpause det sidste års tid, for at gå i studiet og finde frem til den lyd og den identitet, der matcher dem og deres verden.

Det er blevet til et helt nyt YouYouYou, der nu er klar med deres første album, der har fået titlen ‘A.I.’.

Førstesinglen, der også er undertegnedes favorit fra pladen, er lavet i samarbejde med producer Brian Batz og singlen hedder ‘Totally Numb’.
Den handler om at miste evnen til at føle noget – Forsanger, Rasmus Pulsen uddyber; ‘Kan du huske den dér legendariske fest, der varede til den lyse morgen, og hvor alt gik op i en højere enhed? Den første gang du kyssede én, du elskede? Første gang du havde sex? ‘Totally Numb’ handler om disse oplevelser, men på en dyster baggrund’.

Se musikvideoen til ‘Totally Numb’ nedenfor og føl stemningen

Albummets åbningsnummer ‘A.I (Island within me)’, er et fedt åbningsnummer, det serveres på en bund af et sexet beat og en catchy melodi, et nummer jeg er overbevist om, vil fungere rigtig godt til kommende koncerter, da der er god ‘syng-med-faktor’.
Endnu bedre er føromtalte ‘Totally Numb’, der kommer som skæring nr. to på albummet og bandets 1.single.
Men også sangen ‘Blood’, der kommer som opkvikker, efter et par lidt døsigere sange, er værd at fremhæve – ‘Blood’ er et nummer der starter stille, men ender med at blive et storstilet arrangement og en stor forløsning – Fed crescendo, det vil få det til at dryppe ned af væggene til kommende koncerter. Sangen ‘Forever In Motion’ er der også godt tryk på.

Ny lyd på den danske musikscene

YouYouYou betegner deres genre som ‘Futuristic dream pop’, og har derved lidt sin egen lyd og det er svært at sætte dem i samme bås eller genre, som andre danske populær-pop-musikere, hvilket er helt fint.

YouYouYou er ikke som Scarlet Pleasure eller Julias Moons let tilgængelige pop-lyd, YouYouYou er lidt mere nuanceret og et spadestik dybere og ja, mere drømmende eller svævende i deres lyd, tænk The Weeknd, Miguel eller Moderat.

Forsanger Rasmus Poulsen uddyber omkring bandets lyd: ‘Vores musik er melodisk, men har oftest en dyster undertone, enten i lyduniverset eller i de til tider foruroligende tekster, der giver poppen et alvorligt modspil. Vi prøver at sætte ord på nogle følelser og temaer, som vi ikke synes får særlig meget taletid i musik i dag, men som influerer afgørende på vores eget liv’.

Der er ikke så meget kritik at komme med, på debutalbummet. Der er nogle rigtig gode sange på albummet, der sagtens kunne gå hen at blive radiohits, samt nogle mere dansable numre, og så er der et par mere middelmådige sange, men efter at have haft adgang til at høre albummet i et stykke tid, har jeg grebet mig selv i at gå og nynne mange af sangene, for mig selv, så rent melodisk fungerer det også rigtigt godt.

Men alt i alt er YouYouYous album A.I, en virkelig flot debut, faktisk et af de albums hvor du bare kan trykke ‘Play’ og slippe for at skifte sang, da hele albummet er fint afstemt imellem de lidt mere uptempo og langsommere sange.
YouYouYou er altså et nyt og spændende indspark på den danske musikscene, hvor jeg igen bliver mindet om, at jeg ikke rigtigt ved hvem YouYouYou minder om – og det er positivt, at drengenes lyd er nyskabende og meget velkommen.

Jeg glæder mig virkelig til at få lov til at opleve YouYouYou live, for deres musik bærer præg af, at være af den slags, der opleves endnu mere intenst af at blive hørt live, bakket op af et pompøst lysshow.

Er du i København lørdag d. 7/11-2015, har du mulighed for at komme med til releasefesten af albummet samt åbningen af den nye kælderbar NOHO Basement, i Kødbyen. Du kan læs mere om arrangementet HER

Du kan lytte til A.I og købe albummet HER

youyouyou

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Lasse Jakobsen
Lasse Jakobsen
Partner & Medejer af Poplish.dk - Disco-Funk Connoisseur

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Det er et rigtigt godt og alsidigt album. Der er de stille og eftertænksomme numre og så er der uden tvivl et par kommende radiohits og derudover et par virkeligt dansable numre. YouYouYou spænder bredt og det bliver derfor meget spændende at følge bandet fremover.YouYouYou - Nye spillere på den danske popscene