Stort potentiale fra Lars & UHøRT mangler en smule for at forløses.
Startskuddet til Lars & UHøRTs nye album er en fremragende skrevet sang, hvor det mærkværdige og finurlige bliver beskrevet gennem en kærlighedssang med det noget triste budskab fra vores protagonist, at ingen vil have ham, at der ikke længere er noget håb for ham, men alligevel kaster han sig ud i nye situationer, hvor han kan komme galt afsted. Der er ingen forløsning for vores helt som slutter med et skibbrud, hvorfra ingen kan redde ham. Teksten og udtrykket i musikken er både lidt skævt, men samtidig også ganske genkendeligt, og den pop-inspirerede rundgang, der lægger bunden, får dette nummer til at fremstå som den suveræne glansperle på et desværre lidt forglemmeligt album. Det musikalske indtryk er ikke helt uhørt før, men det formår at ramme en tangent, der leder tankerne hen på den lange række af folk-musikere, der pryder vores musiktradition.
Helt lige så store roser er det dog svært at give til resten af albummet. Der skal ikke herske tvivl om at det er Lars Harboes vokal, som bærer mange af numrene, men det virker som om at der er gået lidt selvsving i backing-musikken, som får vokalen til at stå lidt for alene på et par af numrene. Der er dog adskillige lyspunkter undervejs, hvor der kan fremhæves I Regnbuens Skygge, i hvilken det jazzede indtryk, og ved at nummeret er markant underspillet, fremhæver en dejlig lille historie om skæve eksistenser. Det virker som om at der er klart mest på spil, når det er de stille observationer eller det indadskuende blik som stiller klart og de eftertænksomme betragtninger som udtrykker sig med et simpelt sprog, og nummeret Hva’ Med Mig med sin fortælling i barnehøjde om svigt og knuste drømme står stærkt sammen med Lev Nu, der er en opfordring til at turde forfølge ens drømme.
De politiske manifester som figurerer på SkRåT virker til sammenligning med de poetiske øjeblikke, som en smule flade og lidt fortabte, og det er ærgerligt at de ikke fuldender det potentiale, der uden tvivl er at finde i Lars & UHøRTs musikalske univers. Dog skal det siges, at De Autonomes Skyld, som var et mindre hit for en del år siden, står klart stærkere overfor numre som Revolution og Hvor Solen Ikke Skinner som begge er lidt for klicheagtige med stereotyper fra venstrefløjen. De Autonomes Skyld rammer lige ned i en underlig blanding af folk og punk, med sit riff, som kommer fra Rage Against the Machine, og den satiriske nerve rammes klokkerent på hovedet af sømmet. Med en linje som det gjorde så ondt i røven, da jeg satte mig ned/Det’ fordi jeg har fået en byld, og ganske rigtigt gættet, så er også dette de autonomes skyld, viser Lars Harboe i sin sangskrivning en ganske stor overhøjde og formår med simple ord og fraser at få videregivet et vanvittigt komplekst budskab, som oveni købet skal være humoristisk.
Synes jeg, at dette album er det bedste jeg har hørt? På ingen måde, men der er liv og sjæl i musikken, og den glæde som bliver formidlet gennem teksterne og musikken er smittende. Det er et meget ærligt projekt, hvilket er en af de største roser, som jeg er i stand til at give, og jeg ser frem til at opleve disse numre i den virkelige verden, hvor et velspillende orkester og et oplagt publikum kunne løfte en optræden op på et meget højt niveau.
Se videoen til Ingen Vil Ha’ Mig her:
