Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi begge er svært begejstrede for L.O.C. og hans musikalske udfoldelser, så derfor havde vi set frem til rapperens koncert på højre Bøgescene onsdag aften på Smukfest. Det kunne gå to veje: Fatal katastrofe eller fantastisk koncert.
Efter mørket langsomt var kravlet ind over festivalpladsen, lyste de røde strobelys bøgeskoven op, som befandt vi os i en hårrejsende dyster film. Hår, der rejste sig på armene var præcis det, der skete, da en mørk skikkelse, kun iført sort, trådte ud gennem den tykke røg, som dækkede scenegulvet, med mikrofonen solidt plantet i højre hånd.
“Gi’ mig 1,2 og en mikrofon”, lød det. Ud af mørket, stilheden og røgen bragede de karakteristiske, slagkraftige toner fra førstesinglen til Sakrilegium, “Marquis”. Der var ingen tvivl længere, festen skulle først til at begynde.
Havet af hænder stoppede aldrig, og de hvinende skrig blev blot højere og vildere, da næste nummer – ‘Min’ – startede. Bag Liam O’Connor hang et sort bagtæppe, hvorfra dybe toner fra bas, trommesæt og guitar kom. Riffs, som gjorde sangene levende, så de ramte alle lige i mellemgulvet.
Det er på en og samme tid en tragikomisk oplevelse at være vidne til. Utroskab, indre dæmoner og løgne skaber en mørk og utilnærmelig aura omkring L.O.C. Det er alvorlige og svære emner, der bliver skrevet tekster om, men alligevel fik samtlige dystre, stille eller triste sange inviteret hele Bøgeskoven til kæmpe fest. Det er jo lidt komisk, når omkring 40.000 mennesker står og skråler “Hvorfor ser du så sur ud? Prøv engang at smil’ lidt mere!” til ‘Libertiner’, mens Liam rapper sin vrede ud mellem de sammenbidte tænder.
Efter klassikere som “XxxCouture” og nyere sange som “Ode til Kvinde pt. l” og “V.S.S.B.” trådte Barbara Moleko ud på scenen med et kækt smil til kæmpehittet “Helt Min Egen” fra 2012. Det var et fåtal af Smuklingerne, som ikke sang med på, at de aldrig ville gi’ den op til Liam – noget, som nok for mange kvinders vedkommende var en yderst fed løgn.
Koncerten gik ganske flydende, og man må sige, at når man er en af Danmarks mest eftertragtede og succesfulde rappere, så er det også nemt at få folket med på sin leg. Men modsat mange tidligere koncerter, som vi har set med Mr. O’Connor, så var denne en stille en af slagsen. Der gik næsten en halv time, før han faktisk sagde noget til det festende folk, og selvom det for perfektionisten Liam har handlet om timing, så er det lang tid at vente på interaktion. De bedste oplevelser er de umiddelbare, også under koncerter, og vi savnede at høre et klassisk grin fra den 36-årige Aarhusianer.
Dog formåede L.O.C. at drysse sine store hits ned mellem mindre kendte sange fra flere albums. Samtidig kom vi godt omkring de seneste års eksperimenteren med genrene ved både det rockede fra ‘Prestige, Paranoia, Persona’-pladerne og ‘Sakrilegium’, det meget tungbassede fra dobbeltalbummet ‘Melankolia/XxxCouture’ og det croonede fra EP’en ‘Grand Cru’, hvor seneste single ‘Diva’ blev spillet.
Det var derfor en rejse gennem Liam O’Connors udvikling som artist og rapper. En mand, der startede som fandenivoldsk rapper med hang til alkohol og damer, til en gentleman med jakkesæt og en velfriseret frisure.
Et andet minus var tiden. Ja, når man er L.O.C., så må man frasortere i sine hits for at holde tiden. Om det så var en fejl, at han stod til at skulle spille i halvanden time, så er det ærgerligt, når der ‘kun’ bliver spillet i en time og ti minutter, for der manglede fem-ti minutter mere til de ældre numre som ‘Få Din Flaske På’ og ‘Absinthe’. Vi manglede derfor en begyndelse på den musikalske rejse, der er L.O.C.
Da tonerne fra aftenens næstsidste nummer blæste ud af højtalerne oplevede vi endnu et tæppefald, der afslørede tre gigantiske bogstaver bag Mr. O’Connor. Et L, et O og et C. Klimaks var nået.
Rapperen USO trådte ud bag bogstaverne og startede landeplagen “Momentet”, der fik publikum til at hoppe endnu højere, skrige endnu vildere og elske Liam endnu mere. De godt 25.000 festivalsgæster havde alle armene løftet og vippede dem fra side til side i takt med sangens rytme.
Fordi L.O.C. kan, og fordi han skal sætte en streg under hans diversitet og kunstneriske rejse, gæstede Jonson og Marwan de to herrer på scenen, der sammen med band, strygere og flere tusind syngende tilskuere afsluttede festen med deres nyeste single “Farvel (B.A.N.G.E.R.S. remix)”.
Det er L.O.C., som man har set det før. Der er ikke sket meget andet siden sidst, end at han har forsøgt sig som crooner, hvilket har givet en meget blandet modtagelse. L.O.C. ved godt, hvordan man skal agere under en koncert, og han giver publikum præcis det, de kom efter, hver eneste gang. Men vi manglede hits, tid og mere interaktion med de tusindvis af mennesker, der var mødt op foran Bøgescenerne onsdag aften.
Se hele galleriet fra koncerten HER
