Kort efter den fem-stjernede optræden på Arena mødte vi en meget glad Pede B, som fejrede den veloverståede koncert med det store crew bag showet. Vi tog en snak med ham om hans 13 år som gæst på Roskilde Festival.
“Det er mit første år siden jeg var 17, hvor jeg ikke har boet i lejr,” siger den 31-årige rapper, der har haft andre shows i landet i denne uge, hvor han normalt plejer at ligge i telt ved Dyrskuepladsen.
“Jeg har haft skidemange Roskilde-abstinenser, når jeg ser folks opdateringer med ‘nu laver vi vodka-marathon’ og lignende.”
Men hvor meget betyder det så for en fast festivalgænger gennem næsten halvdelen af sit liv?
“Jeg havde aldrig tænkt over, hvor meget det egentlig betød, indtil en ven fortalte, at han godt kunne relatere til det. Det her er jo en uges frikvarter fra virkeligheden. Og det er dét, jeg synes, der er så smukt ved det. Det er smuk måde at komme hinanden ved på, på en anderledes måde.”
Der er selvfølgelig blevet set en del koncerter gennem tiden, men Pede B var fluks klar med sit bedste koncertminde fra de mange uger, det er blevet til på Roskilde gennem tiden:
“The Prodigy i 2010 var noget af det vildeste, jeg har oplevet. Det gik lige pludselig op for mig, hvor meget Prodigy, jeg havde hørt alle folkeskoleårene. Jeg var jo sådan hip-hop, men jeg voksede op med rigtig mange techno-hoveder, og de hørte meget af den slags.”
Det krævede en smule overtalelse for ‘Danser Ikk’-kunstneren at lokke nogle lejr-venner væk fra en koncert med Robyn, men det lykkedes heldigvis. Samtidig har han også været glad for de tre koncerter med The Streets, han har set.
“Jeg har oplevet nogle groteske ting og haft det så grineren! For eksempel at lave piger til koncerter, man slet ikke gider se. Så går man op og ser Red Hot Chili Peppers, og man er bare sådan ‘årh, jeg hader Red Hot Chili Peppers’, og så tog man derfra med en scoring som 19-årig,” siger han.
Dagene med at hive tilfældige tøser med hjem i teltet er til gengæld slut for nu. Sidste år havde Pede B sin højgravide kæreste med, som også er fast festivalgænger. Og nu har de sønnen Karl sammen, som også var med og se farmand spille tidligere på dagen med store høreværn på og et lillebitte Roskilde-armbånd om hånden.
Men hvad så med fremtidige Roskilde-år for den lille familie?
“Det er svært at sige,” konstaterer Pede B til slut.
