Tinderbox tryllebandt totalt – her er dommen

Eventyrsbyen Odense har med garanti fat i noget af det rigtige med Tinderbox. Det lugter mere af succes end tis.

Tre en halv scene, utallige store, danske og udenlandske navne indenfor alle nævneværdige genrer, 22.000 festglade mennesker i alle aldersgrupper og ét ønske: At komme tilbage.

Tinderbox kom fra start med et vanvittig ambitiøst program og et ditto med pladsen. Det hele stod snorlige da vi kom fredag, og det hele stod snorlige søndag, da vi forlod det. Pladsen mindede os om en stor Grøn Koncert med et vildere program.

Men det var ikke kun os, der var imponerede. Det var gæsterne også. En af dem var 23-årige Søren fra Odense, som var meget tilfreds med weekenden i Tusindårsskoven.

Tinderbox, Tinderbox 2015, Stemning
Foto: Lasse Lagoni

Han var i høj grad kommet for at feste med basarmen på MagicBox, og han var meget, meget glad for Calvin Harris-koncerten fredag nat. Han lovede også, at vi ville se ham igen til næste år.

Det samme gælder nok også for Lisette på 44, som vi fandt i V.I.P.-loungen. Hun var med manden afsted, hvor de havde opgraderet billetterne for at kunne tage den mere med ro mellem koncerterne. Lisette havde også nydt masser af bas med Calvin Harris fredag, og havde også brugt MagicBox-området meget. Hun udtrykte meget stor tilfredshed med festivalen som helhed.

Tinderbox, Tinderbox 2015, Stemning
Foto: Lasse Lagoni

MagicBox fungerede også rigtig godt – hvis man ser bort fra den manglende plads, da MORTEN spillede lørdag. Danmark har før prøvet at få lov til at dyrke EDM-scenen, som man gør det på utallige udenlandske festivaler, men tidligere rene, elektroniske festivaler er fejlet. At have et dertil indrettet rave-område er en genistreg uden lige – som måske også har været med til at få Roskilde til at steppe Apollo-scenen op i år?

Og måske er det lige præcis diversiteten, som gjorde Tinderbox til en succes. At have så mange nye og gamle navne, alle kendte, der kan trække alle typer mennesker, kan være med til at skabe den mellemting mellem Smukfest og Roskilde, som ingen vidste, der var behov for.

Herfra er der i hvert fald masser af begejstring og længsel efter at komme tilbage.

Nyd den gode stemning fra Tinderbox i dette udpluk af Lasse Lagonis billeder fra festivalen:

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Måske er det lige præcis diversiteten, som gjorde Tinderbox til en succes. At have så mange nye og gamle navne, alle kendte, der kan trække alle typer mennesker, kan være med til at skabe den mellemting mellem Smukfest og Roskilde, som ingen vidste, der var behov for. Herfra er der i hvert fald masser af begejstring og længsel efter at komme tilbage.Tinderbox tryllebandt totalt - her er dommen