Kære Robbie Williams,
Først og fremmest tak for besøget i går. Det var en fornøjelse at have dig forbi. Jeg var vild med din måde at præsentere dig selv for os under 30:
“Mit navn er Robbie Williams, jeg var stor i 90’erne, hvor jeg var med i et boyband. Så lavede jeg sangen ‘Angels’ and became a fucking millionaire,” råbte du til publikums store fornøjelse.
Og så gik du ellers i gang med at synge og synge og entertaine, som vi jo ved, du kan. Og det gik jo også superfint. Men filmen knækkede altså lidt, da du begyndte at synge andres hit. Jo, ’99 Problems’ med Jay-Z er et fedt nummer – og ja, ‘We Will Rock You’ med Queen er fantastisk til at få gang i publikum. Men det kan ‘Let Me Entertain You’ og ‘Millenium’ også alene – det så du jo selv i går.
Du kunne jo overveje at tage nogle af de mindre populære, men stadig fede numre med. Jeg savnede f.eks. ‘Radio’ og ‘Rudebox’. Hvor var ‘She’s Madonna’? Hvis jeg ville høre Queen, ville jeg tage til Queen/Adam Lambert-koncert. Jeg var der for at høre Robbie fucking Williams.
Som sagt er du en fantastisk entertainer, og det var for fedt at se, hvor meget ud over scenekanten, du kom. Da du havde lange samtaler med gæsterne på Tinderbox’ Hollywood-bakke om, hvorvidt de tog stoffer eller ej, så kunne vi allesammen mærke dig.
Det var på intet tidspunkt kedeligt at se eller høre dig, men det skabte nogle lange huller, hvor vi ventede på næste Robbie-hit, hver gang du skulle lege jam band. Det virkede næsten til, at du prøvede at underminere dine egne sange? Hvorfor? Du er god nok – vi elsker dig, som du er.
Lad os anyhow ses igen snart. Gerne, hvor du har plads til mere af det gamle, støvede, som vi næsten helt havde glemt.
Kærligste hilsner,
Emmy.
