Hozier – Stille opstart, høj standard

Himlen var stadig i nogenlunde samme farve som Blå Scene, da Hozier gik på scenen tidlig fredag eftermiddag.

Det var en koncert med få forventninger. Ikke mange var troppet op, men de bløde, melodiske toner hjalp til at få folk trukket tættere på.

Undertegnede havde selv det perfekte sceneri, mens den 25-årige, irske Hozier gav den som trubadur for det øldrikkende folk. På et tæppe lavet af et regnslag med en pilsner i hånden og en smøg i munden lå jeg og kiggede på den blå/grå himmel og drømte mig væk mod mere prærielignende tilstande, som ville være et endnu mere perfekt sted at høre ‘Work Song’.

Mens gråvejret trak over os, blev akkorderne til et af sidste års ypperste hits, ‘Take Me To Church’ spillet, og publikum gjorde sig hurtigt til hjælpekor for den Grammy-nominerede stjerne. Desværre gjorde det den ellers så karakteristiske og voldsomme sang mindre stærk, da Hozier næsten virkede forvant til ikke at skulle synge igennem på sine ‘Amens’, da publikum gør det for ham.

På den måde var det en stille, men fed og rolig koncert, som passede godt til tempoet denne fredag eftermiddag, inden Tinderbox for alvor gik igang, og det hele for alvor gik ned.

 

Se flere billeder af Hozier ved at tjekke Lasse Lagonis galleri HER.

Se også

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...

Aura Dione kæmpede bravt – men blev svigtet af lyden på Jelling

Fredag aften trådte Aura Dione ind på scenen ved...

Mumle på Jelling: ro, charme og autenticitet

Fredagen startede våd, grå og kold, men da Mumle...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Med stærke vokaler og gode sange samt et oplagt band gjorde Hozier fredag eftermiddag til en fornøjelse. Ikke en vild fornøjelse, men en hyggelig fornøjelse.Hozier - Stille opstart, høj standard