Tyler the Creator – Måske hellere Tyler the Entertainer

Det var ikke bare Tyler the Creator, men Tyler the Entertainer!!

En af de mere succesfulde figurer på hiphop-himlen, netop nu, er uden tvivl Tyler the Creator. Fra at være leder/hovedproducer for hiphop-kollektivet Odd Future, som blandt andet inkluderede andre prominente navne som eks. Frank Ocean og Earl Sweatshirt, er Tyler gået solo, hvilket har fostret 3 fremragende soloalbums. ‘Goblin’ fra 2011, ‘Wolf’ fra 2013, og det nyeste skud fra 2015; ‘Cherry Bomb’. Havde det ikke været for Kendrick Lamars ‘I’, er ‘Cherry Bomb’ et godt bud på den bedste hiphop-udgivelse i 2015.

Tyler har bevæget sig ud af en mere eksperimenterende sti med sit nye album, hvor han med mixet af forskellige instrumenter, og flere samples, adskiller sig signifikant fra de mere tunge, og mere traditionelle beats, som karakteriserer de første to albums. Som Odd Future-medlem har Tyler besøgt Danmark et par gange før, men dette er hans første gang som solist.

Med tre solide, og meget forskellige, albums i lommen, kunne man med god grund tillade sig at være yderst spændt på aftenens koncert. Publikum var primært under 25, mange af dem mænd, med fighterattitude og cappen på skrå. I sandhed kunne man anvende udtrykket ”Ungdommelig stemning”.

Tylers medbragte DJ, DJ Taco, stod for opvarmningen, og han varmede salen mere op end 100 radiatorer. Ved hjælp af to simple virkemidler, tunge hiphop-numre og en fantastisk energi, sørgede han for at publikum opførte sig, som havde de fået drønet flere liter Red Bull ind i kroppen. DJ Taco havde bestemt lavet en ”Stairway to heaven” for Tyler the Creator, og han behøve blot at træde ind på scenen og ride videre på skyerne.

Det gjorde han efter 20 minutters opvarmning, akkompagneret af Jasper Dolphin, en af hans kumpaner fra Odd Future-tiden. Første nummer var ‘B.S.D’, og allerede her var det synligt, at Tyler ejede publikum, og at de var klar på at give sig hen. Sangen sluttede a-capella, med publikum syngende ”Bitch suck my dick”. Imponerende start, som fortsatte til andensinglen fra det nye album, ‘Death Camp’, som publikum gik amok til. Intensitet-niveauet var så højt, at undertegnede tvivlede på om det tempo kunne holde resten af koncerten… det kunne det!

Samarbejdet mellem Tyler, Jasper, og DJ Taco fungerede eminent. Musikalsk og ikke mindst underholdningsmæssigt. Deres evne til at inddrage sporadiske hændelser i deres show, gjorde oplevelsen til mere end blot en koncert, og det var fedt at se kunstnerne rent faktisk være til stede. De virkede faktisk til at more sig massiv, de havde bestemt også nok at gå i dialog med. Tilråb, groupier som hang ned fra balkonen, og diverse kasteskyts i form af BH’er, trusser, joints, sko(?!) og snus (ja, der var mange svenskere). Sidstnævnte fik Tyler til at sige ”Are you trying to get me to chew tobacco? Get cancer in my mouth? You fucking idiot”

Min bekymring hvorvidt Tyler the Creator kunne holde niveauet hele aftenen, blev gjort til skamme. Han styrede showet som Cæsar styrede sine gladiatorer. Stemningen var intens, publikum var vilde – de ville gå i krig for deres kejser. Uanset om det var de nye, mere eksperimenterende numre, eller de gamle klassikere, formåede Tyler at guide publikum igennem sangene. Vildest var det dog på klassikerne ‘Tamale’ og ‘Yonkers’ hvor publikum, bogstavligt talt, væltede rundt. Det var fedt!

Tyler er ikke bare en creator, han er en entertainer. Han er mere end blot en rapper. Han er dybsindig, humoristisk, provokerende og medrivende. Man må ikke glemme at manden blot er 24 år, og foruden hans tre soloudgivelser, har han også været frontmand og producer for Odd Future, gæsterapper på andre etablerede hiphop-stjerners udgivelser, modeikon, reklamefilmsinstruktør, m.m.

Jeg har længe kritiseret mange af nutidens hiphop-artister, for ikke at gå i dialog med deres publikum, men blot gå efter berømmelsen og pengene. Efter i aften må jeg sluge den kamel. Tyler the Creator er som 24-årig langt mere komplet, som kunster og entertainer, end eks. Kanye, Pharrell, og Dre, dengang de var på hans alder.

 

Se hele Martin Kleisbergs galleri fra koncerten HER

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Aftenens show kaster 5 stjerner af sig. 1 for talent, 1 for stemning, 1 for underholdning, og 1 for musikken. Den 5. stjerne får han for at minde undertegnede om, hvor fedt det er at gå til en hiphop-koncert, for at erfare at ungdommen har en hiphop-artist de kan læne sig op af de næste mange år, og at cappen i dag sidder på skrå, og ikke bøjet nedad.Tyler the Creator - Måske hellere Tyler the Entertainer