Johnson – Den gamle hund finder nye tricks

Johnson er den type rapper, som over de seneste år har genfundet sig selv. Efter hans medvirken i Toppen Af Poppen på TV2, har lyden ændret sig. Swagministeren er blevet voksen.

Og selvom det nye album er med gamle kendinge som L.O.C. og USO, så er det med mindre aggressiv attitude, som vi har set fra Johnson i det gamle hit ‘Ik’ Hate’. Samtidig er attituden stadig på plads, bare i et andet tempo.

Det selvbetitlede album minder om en mere voksen rapper, som er faldet til rette i en genre, han har det godt med. Knap så ung og vred, men samtidig med meget på hjerte. Der er mere knipsen og lavere tempo, og det lugter lidt af porno på samme måde, som EP’en ‘Sex Tape’ gjorde. Det kan blandt andet høres på tracket ‘Sandheden’, hvor Johnson også fortæller om sin kærlighed til det, han laver.

Selvom lyden er mere cool på den cool måde, er emnerne også meget det samme: 8210, ægthed, penge og damer. Og at alle de andre er mindre ægte. Det høres på åbningsnummeret ‘Al for lang tid’, hvor musikken er meget swinging, mens temaerne er de samme som for ti år siden.

Faktisk minder det lidt om L.O.C.’s EP ‘Grand Crue’, som har en crooner-lyd, vi ikke har set før i dansk rap. Er det måske den nye vej, vi skal gå i hæphoppen?

Omvendt får vi Johnson med attituden, som vi kender ham, på hittet ‘Jyske Dollars’. Nok kan en hund lære nye tricks, men en køter er stadig en køter.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Faktisk minder det lidt om L.O.C.'s EP 'Grand Crue', som har en crooner-lyd, vi ikke har set før i dansk rap. Er det måske den nye vej, vi skal gå i hæphoppen? Omvendt får vi Johnson med attituden, som vi kender ham, på hittet 'Jyske Dollars'. Nok kan en hund lære nye tricks, men en køter er stadig en køter.Johnson - Den gamle hund finder nye tricks