Chris Brown & Tyga – En farlig duo

Tilbage i 2010 slog to af “den nye Hip-Hops” helt store navne pjalterne sammen for at skabe mixtapet Fan Of A Fan og siden da har tilhængere af både Chris “Breezy” Brown og “T-Raww” Tyga i fem år ventet på, at de skulle udgive en toer af mixtapet, der er blevet downloadet knap 600.000 gange, alene på verdens største mixtape portal, Datpiff.com.

Nu er ventetiden for de mange millioner af fans verden over ovre og selvom ventetiden har været lang (bl.a. på grund af Breezys domme og at Tyga er en af dem, der har store problemer med Cash Money), så er det noget man hurtigt glemmer, efter at have hørt det som er endt ud i at være Fan Of A Fan: The Album. Et album som manifesterer at den udvikling, der er kommet i Hip-Hop verdenen de seneste år, er kommet for at blive.

Pladen er fyldt med lækre numre med alt fra den feststemte førstesingle Ayo til rolige kærlighedserklæringer som Better og alt derimellem inden for den voldsomt populære Hip-Hop anno 2015. Men den bliver samtidig også gæstet af stjernerappere fra den unge såvel som den ældre generation. En af dem er et af tidens hotteste navne i USA, Ty Dolla $ign som gæster Nothin’ Like Me.

Et nummer som er produceret af denne genres absolut bedste producer, DJ Mustard, hvis numre for tiden nærmest er garanteret succes blot ved at lytterne hører “Mustard on the beat hoe” i introen. Det her nummer bliver ikke en undtagelse. Det hele harmonerer og man kan stort set ikke undgå at sidde og nikke forsigtigt med hovedet hele nummeret igennem mens man synger duet med Breezy på omkvædet og prøver at følge med Ty Dolla og T-Raww på deres vers.

En anden bemærkelsesværdig featuring er den 39-årige Curtis “50 Cent” Jackson som bestemt ikke behøver en introduktion. Han gæster nummeret I Bet hvor han ligger et vers, men ikke gør det store væsen ud af sig og det bliver hurtigt glemt og gemt væk blandt alle andre rigtige stærke vers og omkvæd på pladen.

Et vers som derimod for alvor bliver husket, er Chris Browns første og sidste af slagsen på nummeret Remember Me hvori han rapper med tempo, som man ikke har hørt fra ham siden Look At Me Now.

D.G.I.F.U (Don’t Get It Fucked Up) er bestemt også et bemærkelsesværdigt track. Pusha T er featuring og det er det bedste deciderede Hip-Hop track på den 16-titlede trackliste. Det har det hele. En brandvarm Pusha T, en Tyga, der med skarp lyrik og fraser som “Yesterday I was the freshest nigga in America. I swear to God I ain’t lying bruh” og “Ball so hard I don’t need the assist. I’m the best so I keep that shit“, leverer et sprødt vers og omkvæd og så har det intet mindre end en Chris Brown der rapper en af Eminems mest berømte tekster: “Nowadays everybody wanna talk like they got something to say but nothing comes out when they move their lips” som han derefter selv spytter videre på.

Fan Of a Fan: The Album har mange højdepunkter og meget få lavpunkter. Tyga og Chris Brown som pt. er på Between the Sheets tour med Trey Songz i USA, udgør en farlig duo, som her har lavet en rigtig, rigtig stærk efterfølger til deres første mixtape sammen og man kan kun håbe på at det ikke er det sidste vi kommer til at høre fra de to.

Trackliste:
01. Westside
02. Nothin’ Like Me (feat. Ty Dolla $ign)
03. Ayo
04. Girl You Loud
05. Remember Me
06. I Bet (feat. 50 Cent)
07. D.G.I.F.U (feat. Pusha T)
08. Better
09. Lights Out (fet. Fat Trel)
10. Real One (feat. Lil Boosie)
11. Bitches N Marijuana (feat. ScHoolboy Q)
12. She Goin’ Up
13. Wrong In The Right Way
14. Bunkin (feat. Jay 305 & T.I.)
15. It’s Yo Shit (feat. Wale)
16. Banjo

Fan_of_a_Fan_The_Album

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Fan Of a Fan: The Album har mange højdepunkter og meget få lavpunkter. Tyga og Chris Brown som pt. er på Between the Sheets tour med Trey Songz i USA, udgør en farlig duo, som her har lavet en rigtig, rigtig stærk efterfølger til deres første mixtape sammen og man kan kun håbe på at det ikke er det sidste vi kommer til at høre fra de to.Chris Brown & Tyga - En farlig duo