Fall Out Boy – På vej mod nye højder

Halvandet år efter de udgav deres seneste album Save Rock and Roll, der debuterede som nummer 1 på den amerikanske Billboard-liste og solgte hele 154.000 eksemplarer den første uge, er det amerikanske alternative-/pop- rockband Fall Out Boy nu klar med deres sjette studiealbum.

I modsætning til deres sidste udspil, hvor folk som både Big Sean og Elton John var med, så er det udelukkende forsanger Patrick Stumps vokal, der er at finde på den nye plade American Beauty/American Psycho.

Kvartetten har endnu engang lavet et album med en masse rigtig gode rocknumre, og slår sig endnu engang fast som en af de største inde for den gren af rock, som de tilhører. Med tracks som Jet Pack Blues, Irresistible, Uma Thurman og Fourth of July får man troen på, at de endnu ikke har nået toppen af hverken deres potentiale eller succes.

Desværre blander titelnummeret American Beauty/American Psycho og Centuries sig på tracklisten og ødelægger det ellers perfekte album. Men når de resterende 9 numre, er så stærke, som det her er tilfældet, så er det til at leve med.

Men det er ikke Fall Out Boy som de var starten. Der er kommet mere poprock og poplignende elementer ind over nogle af numrene, det klæder dem alt sammen. I hvert fald på dette album. Men selvom dette er noget, der med stor sandsynlighed vil få nogle til at vende dem ryggen inden deres kommende tour med rapperen Wiz Khalifa, så er det ikke noget der bekymrer Patrick Stump:

“Alt hvad jeg kan sige er, at nogle vil elske det og andre vil nok hade det. Vi kan alle fire rigtig godt lide det, så vi er tilfredse.”

American Beauty/American Psycho er et af de (hvis ikke dét bedste) bedste albums fra Fall Out Boy til dato. Så hvis man tidligere har stiftet bekendtskab med dem og synes om det, så skal man ikke snyde sig selv for denne perle. Hvis man endnu ikke har, så har man nu en rigtig god grund til det.

Trackliste:
01. Irresistible
02. American Beauty/American Psycho
03. Centuries
04. The Kids Aren’t Alright
05. Uma Thurman
06. Jet Pack Blues
07. Novocaine
08. Fourth of July
09. Favorite Record
10. Immortals
11.  Twin Skeleton’s (Hotel In NYC)

American Beauty_American Psycho

Se også

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...

Aura Dione kæmpede bravt – men blev svigtet af lyden på Jelling

Fredag aften trådte Aura Dione ind på scenen ved...

Mumle på Jelling: ro, charme og autenticitet

Fredagen startede våd, grå og kold, men da Mumle...

Birthe Kjær malede Jelling rød – igen, igen!

Der gik ikke mange sekunder fra Birthe Kjær trådte...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Kvartetten har endnu engang lavet et album med en masse rigtig gode rock numre og slår sig endnu engang fast som en af de største indenfor den gren af rock som de tilhører. Man får troen på, at vi endnu ikke har set toppen af deres niveau.Fall Out Boy - På vej mod nye højder