St. Vincent – sofistikeret poprock

Ønskede du dig en stille og rolig søndag aften, håber jeg, at du sad foran tv’et med en plade marabou chokolade og så 1864. Ønskede du dig derimod en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, så håber jeg, at du befandt dig på Voxhall i Århus og oplevede den amerikanske sangerinde, guitarist og sangskriver Annie Clarke alias St. Vincent.

Før koncerten begyndte, bad en elektronisk computerstemme publikum om ikke at optage koncerten med digitalt udstyr. Den elektroniske stil var nu lagt, og den spinkle sangerinde indtog derefter scenen med sine tre musikere.

Uden yderligere introduktion sparkede St. Vincent gang i den digitale fest med åbningsnummeret, ”Rattlesnake”, der også indleder hendes nyeste album, St. Vincent. Den efterfølgende halvanden time leverede St. Vincent sofistikeret poprock i højeste kvalitet.

Den simple sceneopsætning med den dunkle belysning efterlod musikken i centrum, hvilket gjorde det muligt at overlade sig til det musikalske univers, der flere gange under koncerten fik mig til at føle, at jeg var deltager i en musikalsk gyserfilm. På den fede måde.

Men i koreografien blev der kompenseret for den enkle scene. St. Vincent bevægede sig under flere af sine guitarsoloer rundt på scenen med små, rytmiske skridt, der fik hende til at minde om en robot. Hun var også nede at ligge under koncerten, og flere gange indgik bandmedlemmet Toko Yasuda også i små fine koreografier.

Der var i det hele taget fokus på det visuelle under koncerten. Med sit blå hår, marmorskinnende ansigt og sine robotlignende bevægelser skabte St. Vincent i sig selv et helt særligt univers.

Få gange blev koncerten sat på standby af St. Vincents lommefilosofiske monologer, der berørte alt fra at brænde sit nabolag ned, til at man aldrig bør give op. Det stod dog ikke klart, om det århusianske publikum var helt på bølgelængde med sangerinden.

St. Vincent leverede en intens og drabelig afslutning, der igen fik en til føle sig som en del af en skræmmende film. Balancerende på scenekanten sendte hun sin guitar ud til publikum, og her leverede både publikum og bandet den vildeste støj. Herefter kastede St. Vincent sig baglæns ned på scenen, hvor hun kravlede rundt og prøvede at rejse sig, men blev ved med at falde. Først da hun fik sin guitar om halsen, rejste hun sig op og afsluttede koncerten med ”Your Skin’s So Fair”.

St. Vincent formåede at gøre søndag til fredag for det mangfoldige publikum på VoxHall i Århus. Men for at nyde en koncert som denne, skal man være forelsket i den elektroniske lyd, som fylder en stor del af koncerten i form af elektroniske guitarsoloer eller digitale riffs, der næsten gør ondt i ørene og som fortsætter ud i det uendelige.

 

Se hele galleriet HER

Se også

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...

D-A-D fejrede jubilæumsfest med cowboytema og crazy gæster

Hvis der findes en rockmusisk ekvivalent til landskamp på...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Ønskede du dig en stille og rolig søndag aften, håber jeg, at du sad foran tv’et med en plade marabou chokolade og så 1864. Ønskede du dig derimod en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, så håber jeg, at du befandt dig på Voxhall...St. Vincent – sofistikeret poprock