Poplish anbefaler: Danske albums i november

En ny måned står for døren og det betyder også at vi bliver ramt af endnu mere lækkert musik fra ind- og udland, fra kunstnere i alle genrer. Vi har samlet de fem bedste internationale og de fire bedste danske albums der udkommer i løbet af årets næstsidste måned.

Her kommer de fire danske udgivelser, som vi synes er værd at holde øje med i november 2014.

Jokeren – Dansker
En af dansk Hip-Hops Godfathers, Jesper “Jokeren” Dahl har ladet vente længe på sig, siden hans sidste udgivelse i 2009 hvor Den Tørstige Digter ramte markedet. Nu er han så på vej med sit fjerde album i form af Dansker, der d. 17. november fuldender comebacket fra den københavnske rapper. Og efter den mildest talt dårlige førstesingle fra albummet, så er der grund til at være spændt på hvorvidt han formår at få vendt skuden eller om Gigolo Jesus har ramt toppen for sidste gang.
825646199587_170x170-75 udkommer mandag den 17. november

De Eneste To – Dobbeltliv
Det gav genlyd i hele det musikalske landskab, da to af Danmarks mest anderkendte og folkekære sangere i 2010 slog pjalterne sammen og dannede duoen De Eneste To. Siden stoppede Simon Kvamm og Peter Sommer dog for en stund deres samarbejde for at fokusere på henholdvis Nephew og egen karriere. Nu har hovederne dog endnu engang været i blød, hvilket der er kommet 10 nye numre ud af på deres kommende album Dobbeltliv, der udkommer den 14. november, hvor det med undtagelse af ét nummer (hvor Danni Toma gæster) udelukkende er de to garvede musikanter, der står for festen og balladen.
de-eneste-to-dobbeltliv_2 udkommer fredag den 14. november

Julias Moon – Fake ID Heartbreak
R&B musik som var det rejst med en tidsmaskinen fra 1980’erne til 2010’erne. Sådan beskriver man bedst Danmarks nye R&B-trio Julias Moon, som allerede har hittet med singlerne Bay og Lipstick Lies mens de lige nu er single aktuelle med deres tredje single (der ligesom de to foregående, allerede kort efter udgivelsen, smagte på iTunes’ førsteplads) Palace.
De har turneret Danmark tyndt i den forgangne sommer på diverse festivaler og allerede nu endnu engang at finde på de danske landeveje med deres egne koncerter.
Man skal i hvert fald helt sikkert holde udkig efter det nye syv numre lange album, Fake ID Heartbreak.
10727242_360223097464996_1212439701_n udkommer mandag den 7. november

Oh Land – Earth Sick
Voice Junior dommeren Nanna “Oh Land” Fabricius er d. 10. november klar med endnu et album til samlingen, når Earth Sick rammer gaden. Pt. coacher hun unge, håbefulde sangere/sangerinder hver lørdag på TV2, men har hun selv det der skal til? Svaret er allerede kommet i form af hendes tre tidligere albums og det er stort, fedt og klart JA!
Hendes electropopmusik har henrevet folk i ind- såvel som udland, men nu skal hun for alvor ramme plet og vise at hun en gang for alle er kommet for at blive. Så mon ikke der er noget at se frem til fra kvinden med de mange hårfarver?
oh_land2 udkommer mandag den 10. november

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her