DJ Mustard – Fremadstormende producer med stjernevenner

Siden han i 2011 producerede Tygas hit Rack City, har den amerikanske DJ og producer Dijon McFarlane, bedre kendt som DJ Mustard ikke været til at komme udenom i det amerikanske Hip-Hop miljø. Antallet af nutidens amerikanske rap talenter og stjerner, som den blot 24-årige mand fra LA endnu ikke har arbejdet sammen med, kan tælles på meget få hænder.

Nu er han så for første gang klar til selv at lægge kunstnernavn til et helt decideret studie album i form af 10 Summers og ligesom med hans indtil videre eneste såkaldte mixtape, så kan der nævnes den ene stjerne featuring efter den anden. Bare for at nævne nogle få af dem så er det navne som 2 Chainz, Lil Wayne, Big Sean, Iamsu! og Wiz Khalifa der pryder listen over medvirkende artister.

Den unge producer oplever lige nu succes som mange kun kan drømme om og mange betegner i det store USA sætningen “Mustard on the beat, ho” (som stort set pryder samtlige tracks han har produceret i sin karriere) som et synonym for beats og instrumentaler som kan få alle til at smide hænderne i vejret med diverse håndtegn. Men det er der også en grund til. For på trods af sin unge alder, så kender han i den grad sine knapper og ikke mindst hvis stemmer der skal pryde de færdiglavede beats.

10 Summers har mange rigtig gode numre, hvor Dijon har formået at få hevet hele Hip-Hop eliten ind fra siden, fået dem til at skrive nogle fede tekster og ikke mindst vækket dem til live med hver deres unikke flows og stemmer.

Efter at have hørt albummet igennem nogle gange, kan man ikke lade vær med at hæfte sig ved numrene Down On Me med 2 Chainz og Ty Dolla $ign og 4 Digits med Fabolous og Eric Bellinger.
Førstnævnte er et typisk amerikansk Hip-Hop anno 2014. Det har saft og kraft og det giver lytteren lyst til at te sig som en optrædende rapper selv. Du fanger dig i, at hoppe op og ned med håndtegn foran ansigtet og leger “den sygeste gangster”.
4 Digits er derimod en af de noget mere stille og afslappende numre. Instrumentals på nummeret leder ens tanker hen på sol, varme og drømmen om at cruise gennem byen i en alt for dyr cabriolet. Det er stilrent, det er enkelt og så passer Eric Bellingers stemme perfekt til beatet og det bliver lige så godt suppleret af Fabolous.

Dette album er i hvert fald helt sikkert en gennemspilning eller 10 værd og man skal i hvert fald ikke være bange for at sidde stille når det brager ud gennem højtalerne. For det sætter kroppen i gang og bliver hurtigt vanedannende. DJ Mustard er uden tvivl en af de bedste producere indenfor Hip-Hop genren og med hans unge alder, så kan han nå rigtig langt.

Trackliste:
01. Low Low (feat. Nipsey Hussle, TeeCee & RJ)
02. Ghetto Tales (feat. Jay 305 & TeeCee)
03. Throw Your Hood Up (feat. Dom Kennedy, Royce & RJ)

04. No Reason (feat. YG, Jeezy, Nipsey Hussle & RJ)
05. Giuseppee (feat. 2 Chainz, Jeezy & Yo Gotti)
06. Face Down (feat. Lil Wayne, Big Sean, YG & Boosie Badazz)
07. Down on Me (feat. 2 Chainz & Ty Dolla $ign)
08. Can’t Tell Me Shit (feat. IamSu! & AKAFrank)
09. Tinashe Checks In (Interlude)
10. 4 Digits (feat. Fabolous & Eric Bellinger)
11. Ty Dolla $ign Checks In (Interlude)
12. Deep (feat. Rick Ross, Wiz Khalifa & TeeFlii)

Cover

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Siden han i 2011 producerede Tygas hit Rack City, har den amerikanske DJ og producer Dijon McFarlane, bedre kendt som DJ Mustard ikke været til at komme udenom i det amerikanske Hip-Hop miljø. Antallet af nutidens amerikanske rap talenter og stjerner, som den blot 24-årige...DJ Mustard - Fremadstormende producer med stjernevenner