D-A-D – Den eneste rigtige måde at lukke og slukke på

Søndag aften var vi en del, der var til fødselsdagsfest i Skanderborg. 30 års fødselsdagfest. Og hold nu kæft, en fest! Der var det hele! Fri fadøl, store oppustelige dillere, glade mennesker og rockmusik. Vi mødtes i en skov, og de næste par timer glemte vi alt om, at det var søndag og at hverdagen venter lige om hjørnet.
Fødselarerne var selvfølgelig D-A-D og lokationen var Smukfest. Og smukt var det! Efter en lille forsinkelse kom brødrene Binzer, Stig og Laust på scenen med 200 km/t.

”FOR FANDEN I HELVEDE SKANDERBOOOOOOOOOOOOOOORG”

… og så var vi ligesom i gang! Og vi var med dem hele vejen, måske osse forbi publikum udgjorde ”den hårde kerne”, der var der netop fordi, vi da ALDRIG ville gå glip af D-A-D på Bøgescenenerne. Gennemsnitalderen og testosteronniveauet var i hvert fald højere end til nogen anden koncert på årets Skanderborg Festival.

Og alt var ved det gamle. Næsten! For forskellen på drenge og mænd, er overskud! For lige så højt som vi elsker at D-A-D leverer varen HVER gang, at Stig Pedersen har bar overkrop og stramme lavttaljede læderbukser, Jacob Binzer i høj hat og bror Jesper med sit karakteristiske lange hår, så vil vi overraskes.
Og vi fik hvad vi kom efter! Bandet lagde ud med hittet ”Jihad” for fuld smadder, der var ild og vores begejstrede brøl runger stadigvæk i ørerne. Vi fik ”Evil Twin”, ”Overmuch”, ”Soft Dogs”, Grow Or Pay” og de gode gamle ”Jackie O” og ”Jonnie”, som man nok skal have været med fra starten af, for at være hjemme i.

Og pludselig, ud af det blå stod Jesper Binzer nede blandt publikum! Totalt cool og overskudsagtig, stod han blandt 20.000 fans og talte til og med os, og vi elskede det! Anledningen var, at der tidligere på festivalen, var flere koncerter, der var blevet stoppet, da der blev crowdsurfet. Men ifølge Binzer selv, vidste man et og andet efter 30 år i branchen, så han valgte at crowdwalke, for det er SMUKT og slet ikke forbudt!
Så fik vi ”Reconstructdead” og ”Everything Glows” og Laust Sonne var helt på toppen med op til flere fede trommesoloer. Han fik sin helt egen hyldest, da Binzer råbte for på ”Kom så Laust, vi ved, du har det”. Herefter kom Laust helt frem på scenen med et lille trommesæt, som herefter blev kastet ud til heldige fans. Genialt!

Mørket sænkede sig over Bøgescenen, og stemningen peakede, da vi fik kæmpehittene ”Bad Craziness” og ”Sleeping My Day Away” som ekstranumre, hvorefter Jesper Binzer igen crowdwalkede ud blandt folket og spillede ”Laugh ‘N’ A Half” på akustisk guitar.

Ekstraekstranummeret som vi alle stod og ventede på, fik vi, da bandet gav os ”It’s After Dark” og fællessangen steg til uanede højder, og selvom vi slet slet ikke var klar til lukketid i Disneyland, så virkede det bare så RIGTIGT, at stå der i mørket foran Bøgescenen med en lillebitte smule regn fra oven og nyde øjeblikket! TAK D-A-D for et skud antidagligdag, vi kan klare os længe på det. Måske helt indtil august næste år.

 

Se hele galleriet HER

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Søndag aften var vi en del, der var til fødselsdagsfest i Skanderborg. 30 års fødselsdagfest. Og hold nu kæft, en fest! Der var det hele! Fri fadøl, store oppustelige dillere, glade mennesker og rockmusik. Vi mødtes i en skov, og de næste par timer...D-A-D – Den eneste rigtige måde at lukke og slukke på