Nephew – International klasse på dansk i Bøgeskoven

Danmark har mange store bands, der rummer international klasse. Nephew er et af dem.

Men til trods for deres mulighed for at omfavne hele verden, har de jyske drenge valgt at holde fast i rødderne. De fortsætter med at lave musik på dansk, fokusere på det danske land og samtidig har de år efter år optimeret deres liveperformance til en større og større oplevelse.

Undertegnede har set Nephew live mange gange, også da de senest spillede i Bøgeskoven for fem år siden. Men til trods for, at en stor del af repertoiret er ens fra gang til gang, er det aldrig kedeligt at se og høre nevøerne.

Simon Kvamm fortalte flere gange under koncerten på Bøgescenerne, at de har et specielt forhold til lige præcis Smukfest. Det kunne også opleves i deres måde at inkludere Skanderborg og festivalen i sange og setup. Således har de en fast gimmick i forlængelse af superhittet ‘Superliga’, hvor Simon Kvamm stiller havet af publikummer spørgsmål som “Hey Skanderborg, har I drukket som svin?”, og der herefter svares “Ja, aldrig har vi haft det så godt!”

Man kan ikke undgå at give Nephew mange stjerner for deres professionelle setup, deres indøvede sceneshow og Simon Kvamms fantastiske måde at inkludere publikum. Men det, der gør at de topper for aftenens koncert, skyldes de overraskelser, der kom. Bl.a. spillede de sammen med Peter Sommer ‘8-6-6-0’ som en hyldest til festivalen og dens hjemby.

Aftenens fedeste oplevelse var – udover premiere på et nyt, energisk nummer, ‘Stop Nu, Hjælp Nu’ – en noget anderledes remake af Pharell Williams ‘Happy’, der nevøsiteret blev til ‘Not So Happy’. Teksten og den melankolske melodi gik op i en rigtig høj enhed, og jeg kan næsten ikke forestille mig andet end, at det bliver et hit, såfremt de vælger at udgive den.

Alt i alt en skøn oplevelse med overraskelser, hvilket var med til at sørge for, at det ikke bare var endnu en koncert for Nephew. Dette var, som Kvamm også selv sagde, sommerens koncert fra Nephew.

 

Se hele galleriet HER

Se også

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...

Aura Dione kæmpede bravt – men blev svigtet af lyden på Jelling

Fredag aften trådte Aura Dione ind på scenen ved...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Danmark har mange store bands, der rummer international klasse. Nephew er et af dem. Men til trods for deres mulighed for at omfavne hele verden, har de jyske drenge valgt at holde fast i rødderne. De fortsætter med at lave musik på dansk, fokusere på...Nephew – International klasse på dansk i Bøgeskoven