Mørket var faldet over onsdagens Smukfest. Vejret holdt dagen igennem og rammerne for en god festival var bestemt til stede. Poplish har været til et hav af koncerter gennem dagen og fået fantastiske oplevelser og minder for livet, såvel som alle øvrige festivalgæster. Programmet taget i betragtning, må onsdagen indtil MØ betegnes som succes med succes på.
Klokken blev 22:30 og nu var turen kommet til MØ. Indtil et par minutter inden koncerter var Rytmehans næsten helt tom. Jeg troede faktisk at jeg var taget til den forkerte koncert. Efter de historier og anmeldelser, som florerer på nettet kunne jeg næsten ikke forestille mig, at det ikke ville være proppet. Heldigvis var jeg kommet rette sted og da Jacob Haugaard og Jørn ”the Wonder” Andersen introducerede, med ”jysk svigerfar manér”, vores smukke MØ, var pladsen fuld.
MØ åbnede sin koncert med sædvanlig selvsikkerhed. Kvinden har et sjældent glimt i øjet som fik samtlige fremmødte til at føle, at her er det okay at gå amok og slippe hæmningerne. Ironisk nok blev selvsamme tøjlet på en lidt kedelig måde midt i koncerten. Allerede i løbet af 2. nummer forsøgte MØ at komme ud blandt publikum og stage dive, men sikkerhedsfolkene ville det anderledes og vildbassen blev sat i snor. Showet fortsatte med endnu et par mislykkede forsøg fra MØ, til stadig stor jubel fra publikum. De eneste som ikke syntes det var en god idé bestemte åbenbart. Resultatet – halvvejs inde i koncerten blev stikket trukket og en følelse af, at ”far ikke blot var skuffet, men også sur” spredte sig. MØ måtte love at hun stoppede sine forsøg på stage diving, men hun fik endnu engang tændt det desorienterede publikum i en sådan grad, at hendes vilde og hardcore vi-er-alle-i-live sexede stil, blev overført til selv de mest danseskræmte.
The Facts
Tidligere i år vandt MØ P3 prisen under P3 Guld. MØ er ikke fremmed for at stå på store scener og hun indtager dem som en krigsliderlig general på fremmarch! Overbevisende! Vi blev velsignet med alle hendes hits fra No Mythologies To Follow og vi blev velsignet med tonerne fra Don´t Wanna Dance og med Waste Of Time gik alt op i en højere enhed. Bandet gav den gas hele vejen igennem og prøvede konstant at gejle publikum op, også under vagternes ”blackout”. De akkompagnerede i det hele taget MØ på fortrinlig vis. Enkelte gange gav Indie/pop/elektron-oplevelsen følelsen af, at vi havde fået den blå pille og følelsen var frihed og liv. Det er med blødende hjerte at der ikke er 100% top karakter i denne anmeldelse, men det er ikke er tegn på at koncerten ikke var fantastisk – vi vil bare have mere.
Se hele galleriet HER
