Vild $mith: Vi skal skabe noget nyt ud fra det som allerede er en succes

Vild $mith åbnede i onsdags den netop overståede Bork Havn Musikfestival (læs anmeldelsen HER) og i den forbindelse fangede vi de Hvidmayn, Vild Ting og Vild Son til en lille snak om karrieren der startede som sjovt, men endte med at være en succes som stadig bliver større og større.

I fik i år lov til, at åbne Bork Havn Musikfestival. Hvad var det for en oplevelse?

Det var mega fedt og helt klart over forventning. Altså at åbne kl. 14:15 som vi gjorde, er ikke ligefrem det normale og optimale tidspunkt at spille på, men der var virkelig gang i crowden. Folk blev både hejst op i festivalstole, crowdsurfede og der var sågar en der stod på hænder på en andens skuldre.

Hvordan I som Vild $mith med at lave musik?

Hvidmayn har i flere år leget lidt med musik og produceret for nogle forskellige og da han så flyttede til København rendte han ind i os (Vild Ting og Vild Son). Så for halvandet års tid siden, var vi (Vild Ting og Hvidmayn) i sommerhus og sad på et tidspunkt og havde ikke rigtigt noget at snakke om, så vi begyndte for sjovt at lave lidt musik og tænkte ikke over om det nogensinde ville blive spillet, vi lavede det bare præcis som vi fandt det fedest. Så spillede vi det for Vild Son og han var instantly klar på det og det endte så med, at vi fik lavet et par numre som vi derefter sendte ind til Karriere Kanonen.

Lige præcis Karriere Kanonen, hvordan var det at være med i det, når tænker på hvor store navne der tidligere har vundet det.

Det var sindssygt overvældende og surrealistisk. For os var det jo bare en griner som vi gjorde for sjovt til at starte med. Langt størstedelen af de mange succesfulde navne som har vundet det og senere skabt sig selv et navn, har jo da de tilmeldte sig taget sig selv langt mere seriøs end os og eksisterede som band online casino i lang tid. Det kan man jo ikke ligefrem sige om os som havde været Vild $mith i to-tre måneder inden vi tilmeldte os.
Det var først da vi så den dokumentar som DR3 lavede om hele forløbet og vi et år senere så den, at det virkelig gik op for en hvad det var man havde været en del af.

Hvilke former for musik og artister har I som inspirationskilder når I laver musik?

Vi lytter jo selv rigtig meget til amerikansk Hip-Hop som Odd-Future, Juicy J, Lil Wayne og mange andre i den kategori. Vores fælles interesse kan man jo i bund og grund sige er Hip-Hop musik og det har hele tiden gået ud på, at vi skal prøve at skabe noget nyt ud fra det som allerede er etableret. De giver jo en fuck når de laver musik og det vil vi også gerne lade vær med. Vi har en intern grinern om (hvilket selvfølgelig ikke skal misforståes) hvor dumt man kan lave musik og det har ligesom været udgangspunktet for alt hvad vi har lavet. Vi har bare tænkt “okay, nu laver vi præcis det vi vil og så må folk synes det er wag hvis de vil”.
Meget af det som vi selv hører ville man jo aldrig før kunne lave på dansk og så tro at radioerne ville spille det. Tag f.eks. en kunstner som R. Kelly. Hvis man forestiller sig, at en kunstner som Christopher synger hans tekster, så ville det jo være sygt akavet og han havde jo så nok heller ikke fået den hyper som har i så fald.
Men det er jo så det som vi nu prøver.

Hvor langt tør I håbe og eller drømme om at det her Vild $mith projekt at kan nå?

Altså i første omgang vil vi jo gerne bare have så mange som muligt med på vognen og kende navnet Vild $mith, altså blive et “house hold name”, men samtidig vil jo gerne kunne se os selv i øjnene og lave det som vi synes er fedt.
Men vi tager generelt set det hele dag for dag og tænker ikke så meget over hvor vi er om f.eks. tre år. Vi lever bare i nuet og nyder det hele. Hele dogmet omkring det her projekt har været, at det skal være sjovt og det skal det blive ved med.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.