Christopher og Kim Cesarion til Fredagsrock i Tivoli

Skal din weekend skydes i gang med et popbrag, så er det i Tivoli det foregår, når popprinserne af Danmark og Sverige, Christopher og Kim Cesarion, står på scenen på Plænen fredag d. 27. juni kl. 22.00.

Jeg glæder mig helt sindssygt meget til at spille til Fredagsrock den 27. juni i Tivoli! Det er altid en vanvittig fed oplevelse at spille derinde, der er en helt særlig stemning over netop de koncerter, så jeg er sikker på det bliver en fantastisk aften på Plænen – mit band og jeg vil i hvert fald gøre vores bedste for at skabe en fest!
Christopher

Christopher – en vaskeægte popstjerne
Siden Christopher for første gang stod på scenen til Fredagsrock sidste år, er hans popularitet kun steget. Med sit andet album, Told You So, og kæmpehittet af samme navn, er hele Danmark kommet på fornavn med den 22-årige sanger. Christopher er strøget med raketfart mod den danske pophimmel, ikke mindst pga. sine veloplagte liveoptrædener. Samtidig har han opbygget en stor fanskare blandt det unge publikum. Christopher med band gæster Tivoli med en række kendte hits, bl.a. den helt nye single Mama.
Christopher_pressebillede

Dugfrisk soulpop med Kim Cesarion
Hvad Christopher har opnået i Danmark, har den svenske popcharmør Kim Cesarion formået i sit hjemland. Med festklar soulpop og en falset, som selv Christopher kan godkende, er den unge sanger kommet godt fra start. Han er allerede nået over sundet til de danske radiostationer med den funky førstesingle Undressed. I onsdags udkom Kim Cesarions debutalbum, så det er helt friske popsange, Cesarion og hans band har med på scenen i Tivoli kl. 22.00, inden Christopher tager over.
Kim Cesarion

Læs mere på: www.fredagsrock.dk

Poplish dukker op til koncerten og skriver en anmeldelse af de to nordiske popprinser.

Vi ses. 🙂

Se også

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...

Aura Dione kæmpede bravt – men blev svigtet af lyden på Jelling

Fredag aften trådte Aura Dione ind på scenen ved...

Mumle på Jelling: ro, charme og autenticitet

Fredagen startede våd, grå og kold, men da Mumle...
spot_img
Poplish.dk
Poplish.dk
Poplish er drevet af en stor grad af frivillighed, ligesom vi er uafhængige af kunstnere og pladeselskabers økonomiske interesser.