En almindelig tirsdag sommeraften med koncert under åben himmel, hvor Tivoli tog sig ud fra sin bedste side. Rammerne for koncerten her til aften var i top. Lyden var som altid næsten pinlig stille i Tivoli. Det er ikke usædvanligt at opleve en BMW 320 komme forbi med bedre højttalere og højere volume end Tivoli kan mønstre. Det gør dog ikke noget, når den moderne Marlboromand John Mayer, byder indenfor i den eventyrlige have, til det tætteste man kommer på en intimkoncert med ca. 9.000 publikummer.
Der blev delt ud af de nye numre og til dels klassikerne og forsamlingen deltog i fællessang ved enkelte af de tidlige hits. Meget lidt hjalp det dog, da lyden stadig ikke blev højere. Ingen hemmelighed at John Mayer tidligere har givet os fantastiske numre som stadig kan sætte gang i romatikken i de fleste hjem. De fleste har haft hede sommeraffærer eller hyggelige vinterstunder under sofatæppet til Waiting On The World To Change, Your Body Is A Wonderland og Gravity. Vi må sande, at en af de ukronede konger af kyssemusik gennem de sidste 10 år, havde indfundet sig i Tivoli, mens teenagerne havde fortrukket sig til hulen eller 1D-koncerten i PARKEN.Resultatet var en rolig aften med meget lidt overladt til tilfældigheder eller overraskelser, selvom det blev uddelt spontane autografer på publikums medbragte guitarer.
Musikalsk lykkedes aftenen delvist, men de fleste er formentligt gået hjem med nye minder, i selskab med en gammel flamme eller en ny elsker. Den store succes her til aften vil dog bestå af rammerne som Tivoli og den danske sommer havde skabt. Lyden var på enkelte tidspunkter kritisabel, men da mørket faldt over Tivoli og alle lysene var tændt, udspillede der sig en snært af magi, mens John Mayer kærligt tog sig af alle numrene med guitarfingerspil i verdensklasse – John Mayer pirrede og pirrede, inden forløsningen og indledningen op til nummeret Neon var spitzenklasse.
Åben himmel og et venlig stemt publikum gjorde aftenen vellykket selvom koncerten ikke vil finde sin plads i historiebøgerne. Sommerstemning og Tivolis hygge er udslagsgivende for den sidste af de fire stjerner som uddeles for aftenens koncert.
Setlist
1. Queen of California
2. Paper Doll
3. I Don’t Trust Myself (With Loving You)
4. Dear Marie
5. Wildfire
6. Goin’ Down the Road Feeling Bad
7. Slow Dancing in a Burning Room
8. XO
9. Neon
10. If I Ever Get Around to Living
11. Half of My Heart
12. Who Says
13. Waiting On the World to Change
Ekstranummer
14. Gravity
**** (4/6 Stjerner)
Anmelder: Mikael Schneider
mikael@poplish.dk
Fotograf: Lasse Lagoni
lasse@poplish.dk
Se hele galleriet fra koncerten HER