Tunge guitarriffs og hurtige trommerytmer indhyllede de ellers fredelige villaveje omkring Horsens statsfængsel, d. 3. juni.
Fængselsmurene der engang holdt hårdkogte kriminelle inde, husede i går omkring 35.000 ‘hårdkogte’ heavyfans. Fans der var kommet for at nyde en sommeraften i selskab med ingen ringere end de rå herre fra Metallica. Inden dagens absolutte hovednavn gik de 4 bands, Ghost, Gojira, Mastodon og Slayer på og varmede op. Der blev fyret godt op under kedlerne og testosteronen lå tungt i luften. På trods af natten og mørket ikke havde lagt sig over fængslet endnu kunne alle tydeligt mærke og se gnisterne fra de rutinerede bands !
Rockmusikken har aldrig været min favorit genre, men i den nedadgående aftensol der skete alligevel noget. Den enorme hurtighed, larmende aggressivitet og kaotiske guitarsoloer gav altsammen mening i dette øjeblik. Det vidnede om en musikalsk og instrumental dygtighed og genialitet som man ikke ser hver dag. Fra 10.000’er af publikummer var der så megen anerkendelse at hente, og med en rockende og rå festivalstemning følte jeg mig helt hjemme i ellers meget uvante omgivelser.
Da klokken blev omkring 21 begyndte dog en helt anden kategori af menneskemængder at fylde pladsen lige uden for fængslets mure og man kunne fornemme den spænding og glæde der spredte sig.
Da Metallica gik på kl. 22 lagde de hårdt ud med klassikeren Battery og rockede hele Horsens statsfængsel, og da James Hetfield med rå stemme råbte: “ARE YOU ALIVE?” svarede 35.000 mennesker enstemmigt “YEAH”.
Metallica skiller sig meget ud fra de 4 andre bands der spillede, og de har en evne til både at finde anerkendelse hos både heavyfans, men også hos fans med den lidt blødere rocksmag. De forener genrerne med tunge riffs, hurtige trommeslag, men også meget harmoniserede leads og det hørte vi bl.a. i en guitarsolo fra Kirk Hammet der mundede ud i den, måske, mest berømte af deres sange: Nothing Else Matters.
Metallica by request skiller sig ud fra de øvrige tours og dette er en hyldest til de fans der har fulgt bandet i så mange år. Alle numrene er bestemt at fans, og det er klart at det derfor ikke blev en koncert med de vilde overraskelser for Metallicakendere, men man må på den anden side sige at Metallica respekterer og anerkender deres fans. For mig var det absolut ingen skuffelse at se 35.000 mennesker med hænderne i vejret og entusiastisk synger med på de højtelskede klassikere som Master of Puppets, Enter Sandman og One.
Metallica viste også at deres musikalske kunnen og passion for metal stadig er intakt, selv efter 33 år. De er skide dygtige til det de laver og efter at have været i selskab med så mange Metallicalovers føler jeg mig sikker nok til at sige:
Metallica nothing else matters.
Jeg er fan!
****** (6/6 stjerner)
anmelder: Maya-Loa Grøn
fotograf: Lars V Nielsen
- Battery
- Master of Puppet
- Welcome Home (Sanitarium)
- Ride the Lightning
- The Unforgiven
- Lords of Summer
- Wherever I May Roam
- Sad but True
- Fade to Black
- …And Justice for All
- One
- For Whom the Bell Tolls
- Whiskey in the Jar (Lena Bourne Fish cover)
- Nothing Else Matters
- Enter Sandman
- St. Anger
- Creeping Death
- Seek & Destroy