Justin Timberlake – Parken

En ganske almindelig forårs aften på Østerbro med show, sang og ikke mindst gode minder.

Et fyldt Parken vidner om at en mand med enorm fanskare, hvor prisen bestemt heller ikke har skræmt publikum selvom en tirsdag aften hurtigt blev en bekostelig affære. Koncerten blev udsolgt ganske hurtigt på trods af Justins seneste albums har fået blandede anmeldelser. De trofaste har rost udviklingen og de tvivlende har savnet de nemme omkvæd og sing-a-long delen i de nye sange.

Efter DJen havde leveret en middelmådig opvarmning med et utal af gentagelser var Parken klar til kransekagen. Justin var som altid charmerende ud over det sædvanlige og har showmanship i verdensklasse. Koreografi, dansetrinnene og timingen i showet henleder tankerne på tysk kvalitet og ordnung muss sein… Det var ganske simpelt som forventet – perfekt !

Netop charmen og showet er det som gjorde aftenen vellykket, men stemningen og musikken blev udelukkende løftet af de tidligere hits. For mig kan oplevelsen ved popkoncerter oftest koges ned til  – er vi selv en del af oplevelsen ?

For dem som festede og var en del af pop-generationen fra midt 90’erne til midt 00’erne var Justin med til at forme generationen. Netop de mennesker var overrepræsenteret denne aften i Parken og netop derfor var denne del af aftenen vellykket. Justins Tidlige hits som Rock Your body, FutureSex/LoveSound, LoveStoned, Cry Me a River, Senorita, What Goes Around Comes Around og SexyBack fik løftet taget på Parken.

Koncerten vil aldrig gå over i verdenshistorien, hverken for Justin eller de fremmødte. Der kom  ganske vist de evige “I love you” fra både preformer og publikum, men det blev aldrig en egentlig enhed. Forklaring – Lyden var som ofte før på det middelmådige i Parken og intimiteten svær at fornemme. Derudover var det bemærkelsesværdigt hvor få af de nye sange den brede del af publikum kunne synge med på. Show, charme, selvtillid og minderne fra en tid fuld af fester frembragte dog smil på læben hos de fremmødte og alt i alt kan aftenen betegnes som værende vellykket.

Sætliste

1. Pusher Love Girl.
2. Gimme What I Don’t Know (I Want)
3. Rock Your Body
4. Don’t Hold the Wall/FutureSex/LoveSound
5. Like I Love You/My Love
6. TKO
7. Summer Love
8. LoveStoned
9. Until the End of Time
10. Holy Grail – Jay Z cover
11. Cry Me a River

Pause

12. Only When I Walk Away
13. Drink You Away
14. Tunnel Vision
15. Senorita
16. Let the Groove Get In
17. Heartbreak Hotel – Elvis Presley cover
18. Not a Bad Thing/Human Nature – Michael Jackson cover
19. What Goes Around…Comes Around
20. Take Back the Night
21. Jungle Boogie – Kool & The Gang cover/Murder/Poison – Bell Biv DeVoe cover
22. Suit & Tie
23. SexyBack
24. Mirrors

Anmelder: Mikael Schneider

mikael@poplish.dk

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
En ganske almindelig forårs aften på Østerbro med show, sang og ikke mindst gode minder. Et fyldt Parken vidner om at en mand med enorm fanskare, hvor prisen bestemt heller ikke har skræmt publikum selvom en tirsdag aften hurtigt blev en bekostelig affære. Koncerten...Justin Timberlake – Parken