Young – Picasso Med En Afro ******

Da vi anmeldte første singlen til denne EP fra den århusianske rapper Young, kaldte vi ham for “en kommende stjerne”. Lad os lige omformulere vores tidligere udtalelser. Young ER en dansk rap stjerne. Hvis det ikke allerede er slået fast. Så bliver det i hvert fald når denne bombe af en EP rammer gaden og nettet.

Mange folk har længe ventet på et album, fra manden der kaldes for L.O.C.s arvetager. En titel som han i den grad har kadencen, kaliberen og kvaliteten til.

EPen hedder “Picasso Med En Afro” og indeholder 5 sange, hvilket i den grad er lige til at hive sig selv i håret over. For dets indhold gør, at det på alle måder får lytteren til at hungre efter mere.

Det hele starter med sangen “Regnvejr“, som gør at du med det samme, er klar på at lytte til et fuldstjernede album. Det viser i den grad hvilket kæmpe talent Young er. Hans måde til at skrive tekster til Kewans (Youngs faste producer) i forvejen sublime beats, er fuldstændig genial. Det lyder intet mindre end fantastisk!

Det eneste track som har en featuring på, er nummeret “Ivrig“. Gæsten hedder Rasmus Thude, og er en af Danmarks største poptalenter, som fornylig selv har udgivet en EP (som Young var gæsteoptrådte på). Det er et lidt roligere nummer end “Regnvejr“, men bestemt ikke ringere. Endnu et nummer med fede tekster, og Rasmus Thude får ikke nummeret over i popgenren. Men holder sangen i Hip-Hoppens verden, og det er en af de bedre featurings af en popsanger på et rap nummer.

Du kan selvfølgelig læse en anmeldelse af første singlen “Lyset Fart” her på siden.

Der er også 2 numre som allerede har floreret på Youtube et stykke tid. “Englesang (Azizem)“har ligget på youtube i over et år, men har overraskende kun knap 80.000 views. Når der står “kun”, så er det fordi at det er et af de bedste tracks vi har hørt fra en dansk rapper. Bestemt her viser han, at han er en af de bedste i Danmark på sit område.
Det andet som også er sidste nummer, på EPen er “Blind, Dum & Stum“. Der ligger et preview til den på Youtube, og der har den ligget i 1½ år. Det er et track som rigtig mange har set frem til at hører i fuld version. Og det har der virkelig været en grund til. Den er for at bruge et pænt ord, fuldstændig sindssyg.

Picasso Med En Afro” lander mandag d. 21. januar for, for alvor at overtage den danske rapscene. En mission som Young nok skal lykkes med. For det er et nærmest fejlfrit album.

Trackliste:
1. Regnvejr
2. Ivrig (feat. Rasmus Thude)
3. Lysets Fart
4. Englesang (Azizem)
5. Blind, Dum & Stum

 ****** (6/6 stjerner)

Anmelder: Christopher Madsen. Poplish.dk

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.