Det begyndte ellers lovende.
Esbjerg havde fredag aften fået et sjældent visit fra et ægte internationalt popnavn, da Jason Derulo lukkede Horisonten-scenen på Suset.
Der var blevet pustet støv af landingsbanen i Esbjerg Lufthavn, bare for at få ham fragtet hertil, og alene dét var en lille sensation.
Men da musikken først rullede, stod det hurtigt klart, at det ikke var vokalkraft eller musikalitet, der var på programmet, men snarere et nøje koreograferet danseshow med en hovedperson, der mest af alt lignede en gæst i sit eget cirkus.
Illusionen kom på prøve
Fra startskuddet med “Swalla” stod det klart, at Derulo havde valgt dansen frem for stemmen. Han bevægede sig elegant mellem flammer og forførende trin, men vokalt var der ikke meget at hente. Det fortsatte med “Wiggle”, hvor publikum fik fornemmelsen af at være til en dansekonkurrence uden en vinder.
Da “Take You Dancing” og “Acapulco” fulgte trop, blev det tydeligt, at backingtracket havde overtaget koncerten, mens øreringene glimtede mere, end stemmen nogensinde gjorde.
Midtvejs kom illusionen for alvor på prøve.
“Savage Love” burde have været et højdepunkt, men druknede i publikums småsnakken og en akavet fællessang, der aldrig fandt melodien. Pladderromantik uden romantik. Da “Whatcha Say” og “Tip Toe” gled forbi, begyndte folk at udvandre i en lind strøm. Jason Derulo skulle egentlig selv have haft en pause, for han havde nok også fået nok af sig selv.
Selvopfyldende profeti
“In My Head” blev præsenteret med TikTok-skrift på storskærmen, som et billede på hans storhedsvanvid: al kvaliteten må være i hans hoved, for på Suset var den i hvert fald ikke til stede.
Afslutningen understregede problemet. “Ridin’ Solo” føltes som en selvopfyldende profeti. Det er klart, han kører solo, hvis han spiller så elendig musik i bilen, som han gør på scenen; ingen ville frivilligt køre med ham.
Et kort øjeblik med “Spicy Margarita” viste, at han faktisk kan levere en velfungerende sang, men malplacerede indslag som “Jalebi Baby” og “Coño” fik hurtigt taget til at falde ned igen.
Pop uden substans
“Trumpets” bød på konfetti og en trøjeløs Derulo, men til sidst druknede hits som “Talk Dirty” og “Want to Want Me” i en finale, der var alt for fesen til at matche det store navn på plakaten.
Da han sluttede med “You DJ, I’ll Drive”, for anden gang, blot i et andet remix, blev det mest af alt en ironisk pointe: ja, Jason, du kan køre, men vi hopper af her. Tak for i aften.
Jason Derulo på Suset blev et studie i pop uden substans.
Et show, hvor koreografi, pyro og charme skulle bære en koncert, men hvor musikken aldrig blev andet end et bagtæppe. Esbjerg fik sit internationale navn, ja, men også en påmindelse om, at et stort navn ikke nødvendigvis giver en stor oplevelse.
Du kan se flere billeder fra koncerten her!
