Fredag aften trådte Aura Dione ind på scenen ved Tribunen på Jelling Musikfestival med et farverigt visuelt udtryk og sit varme nærvær.
Hun inviterede publikum ind i sit musikalske univers fyldt med hits og personlighed – men trods hendes engagement og karisma blev koncertoplevelsen desværre præget af store tekniske problemer, der flere gange brød magien og fik publikum til at reagere med både overraskelse og frustration.
Den danske sanger og sangskriver Aura Dione har skrevet sange siden hun var otte år gammel – med en opvækst blandt boheme-forældre. Det mærkes i det sprudlende, farverige og spændende menneske, der træder ind på Tribunen fredag aften kl. 20.30. Med en særlig evne til at tryllebinde ikke kun det danske publikum, men også i udlandet, har Aura Dione gjort sig bemærket.
Det var derfor meget overraskende, at det kun var en mindre flok mennesker, der var samlet til koncerten. Aldersgruppen, som Aura taler til med sin musik, er da heller ikke de helt unge, som forinden havde haft travlt med at se Gilli-koncerten på Den Store Scene. Gennemsnitsalderen for publikum på Jelling ligger generelt i den lave ende, og det kan måske forklare den manglende opbakning til koncerten på Tribunen. Scenen var dekoreret med en regnbuefarvet baggrund, og både bandmedlemmer og Aura selv var klædt i country-inspireret tøj. Med sin fremtoning gjorde hun det klart for publikum, at vi nu blev inviteret ind i et farverigt og anderledes univers.
Koncerten åbnede med det fantastiske intro-nummer Where Does Love Go, hvor det indianer-inspirerede omkvæd er både catchy og fængende. Aura er levende på scenen og storsmilende – det føles som at blive budt velkommen i en varm, musikalsk favn, som er meget hendes egen.
Desværre går det hurtigt galt, da de næste mange sange lider under et dissonant lydbillede. Hvis jeg var kunstneren, ville jeg tage en alvorlig snak med dem, der står for lyden. Det tog alt for lang tid, før der kom styr på teknikken, og flere blandt publikum måtte holde sig for ørerne eller lavede de klassiske forvrængede ansigter, når noget bare lyder helt forkert.
Jeg er ikke lydmand og ved ikke præcis, hvad der gik galt – men det var virkelig synd. For Aura var god, også selvom hendes vokal nogle gange druknede i musikken. Hendes vokal har altid været særegen, og den kan sagtens bære de skønne sange, hun har i repertoiret. Men når publikum bliver “utrygge” ved lyden, trækker det voldsomt ned på oplevelsen.
Hun formår heller ikke at tiltrække flere publikummer i løbet af koncerten. Selvom hun kæmper og godt er klar over, at noget er galt med lyden, er hun professionel nok til at gennemføre og forsøger at opveje det med sine hits, der får folk til at synge og danse med – blandt andet Friends og Song for Sophie.
Aura bruger ikke kun scenen – i en af sangene placerer hun sig sammen med sin guitarist helt ude ved scenekanten. På den måde får publikum midt for scenen en følelse af nærvær og autenticitet. Aura er sød og charmerende, og det lyder som om, der efterhånden kommer lidt mere styr på lyden, selvom problemerne stadig dukker op enkelte gange.
Med In Love with the World får vi et dansevenligt nummer, som igen sætter gang i publikum. Stemningen er god blandt dem, der er kommet for at høre alle de gode hits fra Auras sangkatalog. Flere af hendes sange er inspireret af country-genren, og det klæder hende faktisk rigtig godt – selvom hendes mere elektroniske numre bestemt også har deres charme.
Det spiller virkelig med hittet I Will Love You Monday, og det er svært ikke at danse med. Jeg fornemmer dog, at noget går galt undervejs i sangen. Jeg kan ikke præcis sætte en finger på, om det igen er lyden, der driller, eller om Aura simpelthen roder lidt rundt i tekst eller vers. Hun runder dog sangen af med mundharmonika – en skøn lille gimmick, der giver smil.
Til det sidste nummer brillierer hun med hittet Geronimo, hvor hun igen skaber kontakt med publikum ved at gå ned blandt dem og synge med sin mikrofon. En fin og klog distraktion fra det, der tidligere fejlede – selvom hun sikkert ville have gjort det uanset. Hendes humør fejler intet, og bandet giver den gas til det sidste, hvor hun igen er tilbage på scenen.
Aura Dione er en charmerende og dygtig performer, men koncerten faldt desværre igennem på grund af de tekniske problemer, der ødelagde noget af glæden ved hendes ellers skønne musik og varme væsen.
