Med lilla bølger, kærligt overskud og pop med både kant og kærlighed, åbnede Pil Store Scene på Jelling Festival. 7 år senere efter sin singledebut med sangen“Nattely” viste hun, at hun både kan favne festivalpublikummet og stadig ramme os i hjertet.
Sidste gang jeg oplevede Pil var tilbage i sommeren 2019 på den københavnske frivillig-drevne Carpark Festival i Frederiksberg, som er kendt for at være et springbræt for upcoming artister. Det er med denne referenceramme, jeg skriver min anmeldelse, for der er en stor kontrast mellem den unge Pil, som dengang stod alene på scenen og sang den gåsehudsfremkaldende sang “Nattely” som hun året før havde udgivet som debutsingle, og den Pil, vi oplevede i dag – nu på Store Scene i Jelling. Dengang imponerede hun publikum, inklusive mig, med sin nærhed og sårbarhed i både vokal, tekst og melodi.
Jeg husker, hvordan jeg bagefter sendte hende en besked og skrev blandt andet, at når en tekst resonerer, sætter det gang i folks følelser – og at hun havde grund til at være stolt. Hun svarede ydmygt med et ”tusind tak, det er så rigtigt.”
Spol seks år frem: Pil er stormet frem og står nu på Store Scene i Jelling. Spørgsmålet er – kan en stadig relativt ny kunstner bære så stor en scene? Det skulle vise sig.
Scenen var smukt pyntet op i et undervandstema med lilla som gennemgående farve. Solen kæmpede sig frem gennem de mange mørke skyer, der tidligere havde budt på regn, men Pil var heldig – under hendes koncert faldt der ikke en dråbe.
Med et brag trådte hun ind på scenen og startede hårdt ud med sangen “Jeg lægger to og to sammen”. Pil så fantastisk ud i sit outfit, der selvfølgelig matchede undervandstemaet. Stilen var lagt, og hendes feminine og blide udtryk trådte tydeligt frem.
Vokalmæssigt er man ikke i tvivl om, hvor hendes styrke ligger. Flere gange under koncerten kæmper hun lidt med de dybe toner, men det er hurtigt tilgivet, for når hun rammer sit magiske toneleje, går det klart igennem, og man flyder med i den følelse, hun vil formidle med sin stemme og musik.
Masser af kærlighed til publikum
Til denne koncert oplever vi Pil med band og to korsangere, som smelter fint sammen med hendes vokal. Der er endda overskud til lidt koreografi. Men den jordnære og charmerende Pil skinner stadig tydeligt igennem. Hun stråler af glæde og giver løbende udtryk for, hvor meget hun elsker sit publikum.
Hun formår at få folk med – og selv da teknikken svigter under sang nummer fem, balladen “Hjem igen”, tager hun det med ro og overskud, og holder kontakten med publikum, indtil hun og bandet starter forfra.
Der bliver flere gange lagt op til brag med konfetti og et levende sceneshow, strategisk smart lagt i en tidsramme, hvor mange ellers ville være på vej mod madboderne. Alligevel holder hun fast i det feststemte publikum hele vejen. Flere råber på “Nattely”, men vi ved jo godt, at det bedste gemmes til sidst.
Hits som “Dronning af Månen”, “Dø af kærlighed” og “Omvendt” får publikum til at gå amok, og Pil forstår at gribe øjeblikket – hun lader folk synge med, danser, klapper og hopper sammen med dem. Hun har helt styr på sit publikum.
På et tidspunkt råber hun ud, at til næste sang skal alle hoppe – ellers bliver hun sur! Men kan Pil overhovedet blive sur? Hurtigt spotter hun en blandt publikum, der også hedder Pil, og siger kærligt: ”Hejjj Pil!” – og man kan ikke andet end at smile. Pil er sød. Ikke sur.
Da hun optræder med sangen “4 øjne”, går koncerten i en mere spacey retning, og musikken lyder som en ung Medina, der brager ud af højtalerne. Pil er fuld af energi og danser hele vejen igennem de mere uptempo numre. Det elektroniske popunivers kan hun sagtens bære.
Men publikum venter på én sang…
Apropos balladen “Hjem igen”, ønsker publikum, at Pil tager os med hjem – tilbage til udgangspunktet. Til der hvor det hele startede. Til det sted, hvor Pil rørte os dybt i hjertet med en hjerteskærende sang om utroskab og sårede følelser.
Da musikkens intro nærmer sig og hun fortæller, at det er sidste sang, mærker jeg for første gang den samme gåsehud som i 2019. Alle synger selvfølgelig med. Hun holder sig tro mod den originale version – og hvor er det bare et godt valg.
Hun lader publikum synge et af omkvædene alene – og det kan de sagtens.
Konklusion?
Pil kan sagtens bære en stor scene – med den opsætning hun kom med i dag. Det skal hun også kunne. Men åh, hvor jeg håber, hun altid husker, hvad der bragte hende dertil: hendes sårbarhed, blide vokal, rørende tekster og enkle musikalske arrangementer. For det er her, vi ikke kun kommer hjem til hende, men også til noget i os selv.
Vi vil ikke have en ny Medina. Vi vil have Pil.
Denne gang slider jeg ikke ind i hendes DM. Hun får i stedet en officiel anmeldelse. Jeg håber, hun bliver glad – også selvom jeg ikke giver hende fuldt antal stjerner – men minder hende om, hvad der gør hende til den unikke kunstner, hun er.
