I anledning af 20-års jubilæet for deres debutalbum, “Over Stok Og Sten”, indtog Bikstok scenen i Store Vega på aften ét ud af tre udsolgte shows. Og det er et held for dem, der har billet i aften, at Musikkens Hus stadig står.
I mine mange år som koncertgænger har jeg aldrig oplevet så kraftig en duft af tjald i Store Vega. Men med reggae og dancehall på menuen virkede det helt fordomsfuldt rigtigt, at luften var anderledes end normalt. Crowden var i højt humør og øllet skummede i barerne op til koncertstart. Det er sjældent, jeg har set bartenderne løbe så hurtigt i huset. Men en fredag i mindernes tegn for en stor flok millennials gør dét ved et crowd.
Bikstok gik på scenen, som vi har set dem før. Blæs Bukki, Eaggerman og Pharfar er stadig konstellationen, og deres energi var høj helt fra første øjeblik. Selvom vi alle er blevet ældre, der var færre høje knæløft end til deres optræden til Zulu Awards 2006, så kunne man mærke, at de tre veteraner var kommet for at give fansene alt, hvad de kunne ønske sig.
Til trods for, at koncerten foregik på én af Københavns bedste livescener, føltes det til tider som om, at vi var på en lille open air-scene langt væk herfra. Setuppet var meget minimalistik med et simpelt backdrop, tremandsorkester bagved og de tre herrer med deres garvede mikrofonskills. Alligevel var der til tider lidt lydproblemer og nogle enkelte svipsere i teksterne undervejs.
Salen var proppet, der blev vugget fra side til side, når dub-rytmerne lød, og bassen kom galoperende gennem gulvet. Der blev sunget med på de klassiske hits så som “Fabrik” og “Cigar”, men også “80’eren” og “Delirium” fra opfølgerpladen, der kom næsten ti år senere, kunne de fremmødte synge med på. Bagerst i lokalet, mens de to unge bartender løb rundt for at finde flere fadølskrus, stod mænd, der dengang var unge drenge, arm i arm og skålede med hinanden og mindedes de smukke, uskyldige tider, inden lyset ville tænde og de skulle tilbage til karrierer og familieliv. Og det er dét, nostalgitrip kan, og dét gav Bikstok publikum denne fredag aften.
Generelt var det en koncert præget af dét, de unge i dag ville kalde for vibes. Der var bare god energi. Og i nogle tilfælde er det ikke nødvendigt med mere.
