Fredag aften i Aarhus Congress Center gik Heilung på scenen og beviste endnu engang, at de er en af de stærkeste live performances, man kan opleve i nyere tid.
I alle mine syv år som anmelder er det første gang, jeg simpelthen har glemt at tage noter til en koncert. Men det er det, der sker, når Heilung begynder deres musikalske ritual.
Du glemmer simpelthen tid og sted.
Du eksisterer blot og hengiver dig til deres hypnotiserende univers fuld af tordnende trommer, stærke vokaler, der kan vække sovende kæmper, og historiske vingeslag, der synger om en tid, der var engang, men også om en tid, der er lige nu og her.
Ritualer med respekt
Duften af noget, der minder om brændt fyrtræ sniger sig ind i næseborene, inden koncerten overhovedet er begyndt, mens vi er indhyllet af fuglefløjt og en pirrende stemning af, at noget er i gærde bag scenetæppet.
Tæppet falder. En tusmørkeskov fyldt af træer, mystik og de mange mennesker klædt i både gevirer, krigsmaling og smukke dragter fylder scenen. Der er plads til de excentriske påklædninger, men også de bare overkroppe. Også hos kvinderne. Og det er smukt og frigørende. Hele setuppet udstråler en råstyrke og kampgejst om at kæmpe for bare at være mennesker og bare være til. Være i ét med sig selv, hinanden og naturen.
Heilung indleder deres rensningsritual med røgelse og en vifte af grene. Øst. Syd. Vest. Nord. Alle fire hjørner bliver cleanset, og det er dybt imponerende, at en hel sal kan være SÅ stille. Naturen bliver tilbedt og takket, og det er tydeligt, at Heilung har en helt særlig tilknytning til naturen, hvilket aldrig har været mere aktuelt end nu.
Et nordisk vingesus
Bevæbnet med skjolde og lange, spidse spyd indtager krigerne scenen, mens strubesang og de mange trommer i alle afskygninger buldrer der ud af til In Maidjan. Det er en vanvittig oplevelse, og man er simpelthen tryllebundet fra starten.
Jeg kan godt forstå, at trommerne er blevet brugt gennem historien til at opildne krigere, for det virker. Hele publikum har lyst til at kæmpe med. Der kommer da også nogle seriøse brøl rundt omkring i ny og næ fra de mange tilskuere.
Under det ekstremt smukke nummer Norupo, går vi lidt ned i tempo, og de lysende kvindestemmer, dominerer. Forsanger, Maria Franz, er en helt vanvittig vokalist, der formår at formidle både sårbarhed og styrke, sammen med de ligeså dygtige backup vokalister. Norupo var klart et af højdepunkterne for mig.
Det er en velafbalanceret setliste, hvor hvert eneste nummer fortæller en særlig historie og emmer af alt det nordiske. Nummer for nummer sker der ting, der sørger for at holde publikums fokus. Alt fra en flok dansere, der er malet med selvlysende blå runer, til krigere, der trommer på deres skjolde med knogler.
En kamp for nuet
Det eneste minus jeg kan finde ved koncerten var under Anoana, som jeg ved mange havde glædet sig til, da det er et utroligt intimt og smukt nummer. Måske, var det bare der, hvor vi stod, men vokalerne druknede i en overdrevent høj baslyd. Det var dog også den eneste gang, vi oplevede dette, hvor resten af sættet blev spillet til perfektion.
Mod enden tager det fart, og alle på scenen danser og trommer ekstatisk, mens publikum klapper og kommer med hyl og brøl. Et par af krigerne, rykker helt tæt på publikum og alle parter ophidser hinanden til den sidste kamp. Og lige så vildt og krigerisk som det går for sig i slutnummeret Hamrer Hippyer, ligeså intimt og følsomt afsluttes det.
Koncerten slutter nemlig som den startede; med røgelse, der fylder lokalet, et ritual, der takker og renser. Som hviler i momentet, vi lige har oplevet sammen. Jeg er ellers normalt den, der trækker mig lidt tilbage i slutningen, fordi jeg ikke vil fanges i menneskemængden, men mine fødder nægtede at rykke sig. Jeg skulle se det her til ende. Og det er jeg taknemmelig for.
Jeg tror, jeg forventede en tung og muligvis dyster stemning efter det, jeg havde læst og hørt om Heilung. Tværtimod. Det var helt igennem magisk, frigørende og livsbekræftende. En opløftende og healende affære.
Heilung er ikke bare en koncert, og det er sikkert som amen i kirken. Det er en sanseoplevelse uden lige. Også selvom Heilung måske ikke just er din typiske go-to musik. Det er et ud-af-kroppen eventyr, som du absolut bør unde dig selv at opleve mindst én gang i dit liv.
Husk at tjekke Rolfs flotte billeder af Heilung og opvarmningen Eivør lige HER.
