Girl in Red serverede et upoleret og råt show søndag aften på TAP1, hvor rock’n’roll attituden levede højt, men ærligheden og intimiteten sejrede.
Iklædt i et oversize jakkesæt med slips indtog norske 25-årige Marie Ulven – bedre kendt som Girl in Red – scenen. Omringet af folk, der tydeligvis var godt og vel et årti yngre end undertegnede frygtede jeg lidt for, om det blev den samme oplevelse, som da jeg så Billie Eilish for første gang i VEGA i 2019: Altså, skrigende unge mennesker, der fuldkommen overdøvede artisten på scenen.
Men sådan blev det ikke. (Heldigvis!)
Med nummeret “DOING IT AGAIN BABY”, hvilket iøvrigt er et helt exceptionelt åbningsnummer, sparkede Girl in Red gang i festen med det samme. Efterfulgt af “Bad Idea” var der fuld smadder på, både fra publikum og Girl in Red’s side.
Jeg havde ingen idé om, hvad jeg skulle forvente af Girl in Red som live artist. Ville hun overhovedet snakke med publikum? Ville hun være akavet? Men her må jeg bare sige, at noget af det, jeg nød allermest ved den her koncert, var, at man kunne tydeligt mærke, at hun bare var sig selv og var til stede.
TikTok referencer og dynamisk setliste
Med det stille nummer “I’m back” kom publikum lidt ned i gear efter at have givet den max gas, og det klædte setuppet virkelig godt. “I’m Back” har følelserne ude på tøjet uden det bliver en ballade, og det nærvær og ærlighed Girl in Red leverer er simpelthen guld værd.
Men det er også det Girl in Red kan. Hendes musik har både fokus på mental health og naturligvis queer-kærlighed. Man mærker klart at hun rammer særligt ind i gen z’s hjerter, og der var da også flere gange, hvor jeg godt kunne mærke de 30 år trykke, da der blev refereret til adskillige tiktok-memes, som jeg heldigvis (lige knapt og nap) stadig er med på noderne til at fange.
Overgangen fra det smukke nummer “October Passed me By” til storhittet “We Fell in Love in October” fungerede virkelig fint, og generelt var det en velfungerede og dynamisk setliste, hun havde medbragt. Med de helt gamle hits og de lidt nyere som “Serotonin” og “You Stupid Bitch” til “Too Much” og “A Night to Remember” fra hendes aktuelle album.
Underholdende og nærværende
Noget, der dog faldt lidt til jorden for mig var, da hun begyndte på Billie Eilish’s “What Was I Made For”, som endte med en ændring af teksten til “singing about eating four hotdogs at the train station like a straight girl”. Også under “Dead Girl in the Pool” får Girl in Red sneget Zara Larsson’s “Symphony” ind.
Og jeg må simpelthen indrømme, at jeg synes det var unødvendigt. Det er et trick, der ofte bliver brugt af lidt mindre kunstnere til at få publikum med, men Girl in Red havde bare ikke brug for det? Hun havde folks fulde opmærksomhed hele vejen igennem. Hun havde masser af underholdningsværdi i de længere pauser mellem numrene, hvor hun både fortalte om sangene, og hvad der lå bag dem, samtidig med hun havde en humoristisk tilgang gennem hele showet, også i de mere seriøse og ømme passager.
Desværre, skete der det, der bare ikke må ske til sidst i slutnummeret “I Wanna Be Your Girlfriend”, hvor Girl in Red simpelthen kommer til at slippe den forkerte hånd, da hun vil kaste en vandflaske ud til publikum, men ender med at fyre mikrofonen i fjæset af en gut foran scenen. Musikken stopper, der er en længere pause, hvorefter Girl in Red naturligvis forklarer, hvad der skete og undskylder mange gange. “He was bleeding and I asked him if he was okay, and then he just says ‘yeah of course, I’m seeing you”, hvilket fik folk til at grine lidt af situationen og slappe lidt mere af. (Og bare rolig, det stakkels unge menneske blev selvfølgelig hjulpet.)
Favner bredt med et upoleret udtryk
Selvom man måske ikke er til det kvindelige køn, vil jeg vædde min gamle hat på, man alligevel sagtens kan relatere til hendes musik. For det handler jo om kærlighed, om at have lov til at være sig selv og kræve retten til at have det godt i sin egen krop og hoved.
Det er tydeligt, at Girl in Red særligt omfavner en specifik målgruppe og så alligevel formår hun altså at favne bredt. Hun sætter fokus på nogle utroligt vigtige og aktuelle emner, som hun formulerer råt, ærligt og upoleret, som der efter min mening er et kæmpe behov for. Hele koncerten virkede som et safespace, hvor alle kunne få lov til bare at være til uden nogle som helst fordomme. Det var på en måde livsbekræftende at være vidne til.
Det var i hvert fald tydeligt, at man følte sig velkommen og set som publikum, og selvom der var fuld knald på rock’n’roll attituden var det alligevel en enorm intim og kærlig oplevelse at være til stede.
