Grundet fotoforbud kan vi ikke vise jer billeder fra koncerten. I stedet er der i anmeldelsen billeder fra Justin Timberlakes koncert fra 2018.
For få uger siden blev Justin Timberlake taget for spirituskørsel. Her sagde han til politibetjenten, at “this is gonna ruin the tour”, men efter at have oplevet superstjernen torsdag aften i Royal Arena, kan han tage det helt roligt. Det var nemlig ikke hans spirituskørsel, der ødelagde touren, men hans nyeste album.
Timberlake er kendt som en formidabel entertainer, men denne aften blev en påmindelse om, at selv de største stjerner kan fejle. Fra det øjeblik han indledte koncerten med “No Angels” fra det nye album, blev det tydeligt, at den gnist, der tidligere har defineret hans musik, var svær at finde. Sangen, som ellers skulle have sat tonen for aftenen, føltes flad og manglende den energi, der normalt får publikum til at hoppe op af deres sæder.
Selv de klassiske hits, der burde have været sikre højdepunkter, blev desværre forvrænget til det ukendelige. “LoveStoned / I Think She Knows”, et nummer der normalt emmer af sensualitet og finesse, var denne gang forhastet og ufokuseret. Timberlake dansede sig igennem nummeret med en akavet intensitet, som om han forsøgte at genoplive noget, der allerede var forsvundet. Overgangen til I Think She Knows-delen gav et glimt af den gamle magi, men blev hurtigt overdøvet af en produktion, der handlede mere om at imponere visuelt end musikalsk.
Da han slog tonen an til “Like I Love You”, kom der et øjebliks håb om, at vi ville få et glimt af Timberlake i topform. Men i stedet for den rå energi, som nummeret oprindeligt bærer, blev vi præsenteret for en version, der føltes indøvet og tam. Det blev tydeligt, at Timberlake kæmpede for at finde balancen mellem at give publikum noget nyt og samtidig levere de hits, de kom for at høre.
Lavpunkt
Aftenens dybeste lavpunkt var dog introduktionen af flere af hans nye sange, herunder “Technicolor” og “Sanctified”. Disse numre, som skulle have vist Timberlakes kunstneriske udvikling, faldt fuldstændig til jorden. Publikum, der havde rejst sig for at danse til de gamle hits, begyndte i stedet at sætte sig ned og tjekke deres telefoner. Ikke engang Timberlakes velkendte pitch eller charmerende scenepræsentation kunne puste liv i de døde melodier.
Koncerten fik dog enkelte opblomstringer. Da Timberlake greb mikrofonen og kastede sig ud i “Cry Me a River”, rejste publikum sig som en samlet enhed, og den rullende scene, der gjorde sin entré, gav et visuelt løft til en ellers mat aften. Det samme skete, da han fremførte “What Goes Around… Comes Around”, hvor Timberlake, en guitar og publikum fandt tilbage til den intime forbindelse, som gjorde ham til superstjerne.
Ingen fodfæste
Men lige så hurtigt som disse højdepunkter kom, forsvandt de igen i en bølge af nye, ligegyldige numre som “My Favourite Drug” og “Infinity Sex”. Det var som om, Timberlake var fanget mellem sin glitrende fortid og et desperat forsøg på at forny sig, uden at kunne finde fodfæste i nogle af delene.
Da koncerten nåede sin afslutning med “Mirrors”, var det som om Timberlake stod der som en skygge af sig selv. Selvom han bogstaveligt talt hævede sig over scenen som en konge, kunne det ikke skjule den manglende forbindelse til det publikum, han engang kunne få til at danse i timevis.
Aftenen i Royal Arena blev en påmindelse om, at selv de største popikoner kan miste deres magi, når de forsøger at forny sig uden at fastholde det, der gjorde dem store. Justin Timberlakes nyeste sange ødelagde ikke kun flowet, men også forbindelsen til publikum, og selv de gamle hits, der skulle have reddet aftenen, blev forvansket til det ukendelige.
Vil du se flere billeder fra koncerten i 2018, kan du klikke lige her
