Torsdag eftermiddag på Tønder Festival havde jeg aftalt at interviewe de to frontfigurer fra det populære band Jonah Blacksmith, som i øjeblikket stormer frem med deres musik, og som er utrolig populære, når de turnerer rundt og giver koncerter med deres folk-rock-pop musik. Det var derfor på med gummistøvlerne og regnjakken i tasken, da vejret var utrolig omskifteligt denne dag, med alt fra skybrud til solskin på den sønderjyske festivalplads.
Da jeg møder de to brødre, Thomas og Simon, er det med en afslappet attitude, samtidig med at de har en lille glad, lyshåret purk med sig. Simon er lige blevet far for fem dage siden, fortæller han mig, og derfor har han den ældste søn, Bille, med på snart tre år. Heldigvis har jeg selv børn, der har været så små, så jeg forstår gamet med at skulle multitaske et interview som artist og samtidig have ansvaret for en tumling som Bille. Den store blå IKEA-pose med legetøj er selvfølgelig med inde i lokalet, hvor vi har valgt at tage snakken.
Det er da også helt naturligt at emnet falder på det, at skulle balancere et familieliv og en karriere, der bare stikker helt af for Jonah Blacksmith for tiden, med udsolgte koncerter og deltagelse i tv-programmer som Toppen af Poppen, og hvordan de samtidig formår at holde begge ben på jorden i en branche, hvor der nok kan være en del forventningspres.
Derudover snakker vi selvfølgelig om det særlige ved at spille på Tønder Festival, efter der nu er gået 10 år siden, de spillede en koncert på festivalen, som folk den dag i dag stadig snakker om.
Vi snakker også om hvordan de håndterer kaos som vaskeægte kaospiloter og samler det hele til det unikke bidrag, som Jonah Blacksmith kommer med på deres livekoncerter og deres måde at eksekvere deres vilde idéer på, såsom den kommende filmkoncert-turné.
Vi vender deres håb og drømme for Jonah Blacksmith og meget mere i dette interview.
At gøre sig bemærket på Tønder Festival og blive inviteret til jubilæumskoncert 10 år efter!
Simon: “Jeg føler mig ret beæret over, at en festival, som har så meget good credit i branchen og hele den her folk-musik-ting, der er jeg ret beæret over, at vi er nogen af dem, som får lov til at spille til sådan en jubilæumskoncert og er blevet så stor en del af det her.”
Jonah Blacksmith skal både spille deres egen koncert fredag aften, men også til jubilæumskoncerten torsdag aften, hvor de kommer med deres bidrag i form af et besøg fra familien. Nemlig deres kusine Dina Dánialsdóttir, som skal synge med Jonah Blacksmith på Open Air-scenen.
Simon: “Jeg kan huske helt i starten. Vi havde jo aldrig været i Tønder før. Så skulle vi spille i 2014, den første koncert her. Og vi vidste jo ikke helt, hvad vi skulle forvente, andet end at man hørte fra musikere og andre, der har spillet hernede, at det bare er fedt. Det er fedt at spille her. Så spillede vi en koncert inde i teltet, som gik fuldstændig amok. Det var virkelig en stor oplevelse, folk stod på bordene, og vi spillede akustisk guitar og banjo, og de ting som var ret folk-agtigt, og det responderede jo helt vildt godt på det publikum, der var her. Den koncert var også meget med til at gøre vores forhold så godt med Tønder Festivalen og til publikum. Den koncert er der mange, der kan huske.”
Hvad betyder festivalen for jer generelt?
Simon: “Jamen lige nu føler man sig jo næsten som en del af møblementet. Det er ret vildt. Man kender mange, og der er mange, der kender en, og det føles meget naturligt at være her. For os er det kommet som en opbyggende ting, fordi lige nu føler man sig virkelig som en del af det, og det er skønt.”
Har I planer om at høre andre musikere?
Simon: “Det har vi faktisk overhovedet ikke overvejet, men nok også pga. familiesituationen.” Fortæller han i mens han kigger på Bille der sidder på gulvet med sin onkel Thomas der pt. er den der underholder Simons søn, samtidig med at han lytter med på Simon og min samtale.
Thomas bryder ind og siger, at de egentlig gerne vil høre hende, der skal spille bagefter, Rickie Lee Jones, men de når det slet ikke, da de skal ned i merchandise-standen og stå efter deres optræden.
Men hvad lytter brødrene fra Jonah Blacksmith egentlig selv til, og hvem bliver de inspireret af?
Thomas fortæller, at de faktisk lytter til rigtig meget forskelligt i bandet, og derfor byder de ind med meget forskellige ting.
Thomas: “Men hvis vi virkelig skal nævne noget, der inspirerer os begge, så er der Ryan Adams, Bonnie Raitt og Coldplay. Vi er jo popdrenge, men er vokset op med alt muligt andet. Vi skal f.eks. spille Beyoncé her til aften” (red. jubilæumskoncerten).
Simon nævner i øvrigt, at koncerten, de skal spille fredag aften, er en koncert, de har gjort ret meget ud af og kommer også ind på det specielle ved at være forløberne til at bringe folkemusikken ind på den mere kommercielle musikbranche og scene.
“Nu har vi rykket lidt kommercielt gear på mange festivaler og store scener, snakken omkring det at tage folkeinstrumenter med på scenen, og måske faktisk være dem, som baner vejen for en banjo er jo skønt! For ellers har den aldrig været der. Hvornår har der været det på f.eks. Smukfest? Det har det jo ikke. Det er ret dejligt at være dem, der er med til at bane vejen for de her folkeinstrumenter.”
Thomas: “Når vi så sidder inde på Nova FM, og jeg hiver den her banjo op, og de så spørger, hvad det er for et instrument, så er det jo lidt sjovt, at de så får lyst til at lære at spille på banjo.”
Indflydelsen på musikken stammer fra deres opvækst i Thy.
Simon: “Det har haft utrolig meget indflydelse i og med, at vi er vokset op med at spille meget musik med vores familie. Hele tiden, og det har jo haft meget at sige til vores tilgang til musik. Så sent som i dag blev jeg jo nødt til at tage ham her (red. hans søn Bille) med, og det er også dejligt, men han er også kun snart 3 år og en lille én at tage med på festival. Så skulle vi ud at øve til den her Open Air-koncert, hvor han får sit LEGO og et par øreværn på og tuller bare rundt, og vi står jo og snakker om musik, og hele det at musikken var, hvor man bare sad og legede med LEGO f.eks. Jeg ved, hvad det har gjort for min opvækst at sidde i en stue, hvor der sad folk og spillede musik og snakkede om det, til at jeg kan mærke en helt vild følelse af, hvor glad jeg er for at have ham med, fordi jeg ved, hvad det har gjort for mig.”
Familieliv blendet sammen med karrieren
Der er ingen tvivl om, at det er tænkt ind hos Jonah Blacksmith, hvordan de vil balancere familielivet med deres musikkarriere, så det er mere holdbart for dem alle.
Men hvordan balancerer man egentlig familieliv og det vilde musikerliv med turnéer, festivaler osv.?
Simon: “Jeg tror, vi er det band, der har flest unger med backstage! Helt ærligt, nogle gange når vi rykker ind, så er det en dobbelt skurvogn, der bliver fyldt med børn og bleer, og der er jo nogle bands, der har det sådan, at når bandbussen kører, så lader man det, man har hjemme, være hjemme. Der har vi det fuldstændig omvendt, fordi vi ved, at hvis vi kan merge de to ting, så er det holdbart, hvor det andet godt kan blive sådan lidt, at når vi er ude at spille, så må familien derhjemme lige vente lidt.”
Et helt unikt filmkoncertkoncept
Da jeg spørger indtil deres kommende filmkoncert turné kan jeg godt se, at det vil de rigtig gerne tale om, da Thomas øjne lyser op i mens han fortæller.
Thomas: “Vi er jo ved at optage lyd, klippe scener sammen osv. Det er sådan noget, vi begge to kan mærke, at det er der sgu ikke nogen andre, der laver. Det er en historie, og det kunne ligeså godt være dig (red. Malou Minell), der havde et eller andet på hjerte om nogle tanker om vores sange.”
Simon: “Vi har 1 år med ca. 20 koncerter, og alt er udsolgt, inden vi nærmest havde sat dem til salg. Og så satte vi to nye koncerter op i Royal Arena, hvor vi skal ind og spille det der fotoalbum, man åbner af både familie men også historier om nogle andre. Det er virkelig vildt, at det kan lade sig gøre, at der kommer så mange, uden egentlig at vide, hvad de skal opleve.”
“Jeg håber og tror på, at det bliver en rigtig fin surprise for dem. Det er en helt anden måde at gå til koncert på.” ~Simon Alstrup
Thomas: “Det har helt klart været udfordrende og brugt så lang tid på at forklare folk, hvad det er, der skal ske. Det er et lærred, der kører, og vi står under det, og vi spiller til det. ‘Men er det bare en film, vi skal se?’ spørger de så. Så der skal helt sikkert nok være nogen, der kommer med en forventning om, at det skal være ligesom de andre koncerter, vi har spillet. Men fordi vi tror så meget på det, så springer vi ud i det.”
Hvornår der kommer et nyt album, kan de slet ikke svare på.
Thomas: “Filmkoncerten er jo et slags album. Det er i hvert fald ligeså krævende som at lave et album at lave en filmkoncert.”
En koncert med overraskelser på Tønder festival
Thomas fortæller mig nu, hvilke overraskelser publikum har i vente på Open-air scenen når de går på:
“Først så kommer Mekdes på scenen, som har været med os i Toppen af Poppen, hun synger jo bare mega godt, og så har vi rakt ud til nogen! Ja vi ved faktisk ikke, hvem de er. De kommer fra Skotland (Red. bandet hedder Fara), og dem hiver vi på scenen i et af de sidste numre og bare jammer med dem. Det har vi valgt at prøve, uden så meget med lydprøver. Og det er noget, jeg lige har sat op.”
“Nu har vi spillet mange festivaler over denne her sommer. Men denne her gør vi altså lige lidt ekstra ud af.” ~Thomas Alstrup
Thomas fortæller mig også, at de har inviteret 30 lokale børn fra Tønder til at komme op på scenen og synge med på sangen “Dreams.”
“Den handler jo meget om at drømme og nå hertil, og så lige tage fat i nogle børn fra Tønder, der måske en dag kommer til at være dem, der står her og synger, og så hive dem med ind i det her sammen med bandet Fara. Total kaos!” udbryder Thomas og ler, i mens han med hænderne gestikulerer hvordan det hele springer i luften!
“Og så udover det, så har vi lavet gaver til børnene, som vi udleverer i Merchandise bagefter.” Fortæller Thomas videre,
Simon tilføjer:
“Vi har lavet sådan en musikstarterpakke til børn, som man kan åbne, og så er der en tamburin i, plektre, høreværn osv. Bag på pakken kan man scanne en QR-kode, og så kommer man ind på mig og Thomas’ musikskole. En lille musikskole som forhåbentlig kan sætte gang i de her børn, som overvejer at lære at spille guitar, og lære at spille vores sange. Det har vi gjort meget ud af.”
Thomas indskyder: “Det er jo noget, vi godt kan lide, det her kaos, og så må vi jo se i morgen (red. fredag), om vi har kunnet sende noget ud, som ikke er set andre steder før. Det er jo ligesom vejret, vi kan jo ikke vide, om der kommer til at være høj solskinsvejr, eller om det vil stå ned i stænger. Vi har ingen kontrol over det. Men vi har i hvert fald gjort noget for at skabe noget kaos. Det bliver, som det bliver.”
Der er ingen tvivl om, at deres nordjyske afslappethed kommer til udtryk i deres beslutninger, og det er særligt Thomas, som nok er den, der dyrker det allermest. Men da jeg spørger, hvem der finder på alle de her gimmicks, såsom UP-skiltet, der bliver sat op på pladsen, æblegrød der efter sigende er blevet delt ud efter deres koncerter, så svarer de, at det gør de faktisk begge to.
Forventningspres i forhold til deres popularitet
Da jeg spørger om de har mærket til noget forventningspres på deres musikalske rejse, svares der helt roligt på det.
Simon: “Sjovt nok, så føles det ikke som noget pres endnu.”
Thomas: “Det kan jo være et benspænd for mange kunstnere at lave sådan en filmkoncert, som vi har sat gang i, hvor du ikke rigtig ved, hvordan det bliver.”
Simon: “Hvis man har brug for stor kontrol i denne her branche, så ender du nok ikke med at lave noget, der er spændende nok for andre mennesker at høre på. Turde lade ting sejle helt ind til sidst, og så samler det sig. Det har jeg tit tænkt, at det er mig og Thomas ret gode til. Det håber jeg da hænger sammen med, at vi ikke føler noget forventningspres. For hvis vi gjorde det, så ville vi jo have brug for, at vi fik styr på, at alle billetter blev solgt, men vi har ikke en film endnu, og jeg tror, at de fleste ville have brug for at have den klar et halvt år før.”
Hvad består drømmene af for bandet Jonah Blacksmith?
Thomas: “At blive ved. Jeg vil da helt vildt gerne, at vi kan rejse verden rundt. Det ville da være sjovt, men jeg tror, det vigtigste nok er, at vi bliver ved med at nyde det. Det er ikke ligesom et eller andet tal eller et antal albums, der skal laves, men endelig bare sprede noget glæde, som er vores formål og arbejde. Så det der med at blive ved og holde hinanden op på, at man skal lave nogle skøre ting engang imellem, som en filmkoncert eller alle de der unger, der bliver inviteret på scenen i morgen.”
Da jeg spørger Simon, om der har været tid til at glæde sig til at spille på festivalen, er Thomas i gang med at underholde sin lille nevø Bille, så det er Simon, der svarer.
Simon: “Der er ingen tvivl om, at det at blive forældre rykker rimelig meget rundt i ens hoved, lige omstille sig til at være her, men jeg glæder mig.”
Men hvordan blev koncerten med de mange overraskelser så modtaget? Det kan du læse i min anmeldelse af Jonah Blacksmith på Tønder Festival lige HER.
