Jacob Dinesen præsenterer sit band for første gang på hjemmebane i Tønder, samtidig med at han har udgivet et nyt og anderledes album. Samlet set udfordrer Jacob sig selv musikalsk og personligt i denne tid, og han er i fuld gang med sin udvikling.
I dette interview med Jacob Dinesen, kommer vi ind på, hvordan det føles at spille for sin “hjemstavn” med musik, der både viser nye sider af Jacob, og hvordan det er frivilligt at sætte sit ego lidt til side, afvige fra gamle principper og komme ud af sin komfortzone, når man stadig er forholdsvis ung på den danske musikscene.
Den 28-årige Jacob Dinesen er aktuel med sit album One Step at a Time. Et album, der skiller sig ud fra hans tidligere udgivelser. En af de store forskelle er, at Jacob denne gang ikke har været alene om at skrive og producere sangene. Med sig har han haft producer Kasper Falkenberg og sangskriver Mattis Jacobsen.
Derudover har han skiftet pladeselskab, og han var hurtig til at meddele, at der var nogle ting, der skulle falde på plads, før han kunne udgive en plade.
“Jeg havde brug for nogle nye legekammerater. Jeg sagde til mit pladeselskab, at de ikke skulle regne med, at jeg kunne sprøjte en plade ud på to måneder. Jeg havde brug for at tage fri i år og få nye inputs og legekammerater. Og det lykkedes heldigvis.”
Denne beslutning krævede, at han afveg fra sit princip om selv at skrive alle sine sange.
“Hvis jeg ikke skriver sangene, så tror jeg ikke på det, jeg synger. Og hvis jeg ikke tror på det, jeg synger, så er jeg ikke autentisk. Og er jeg ikke autentisk, så opdager publikum det med det samme. Sådan har det altid været, og jeg vil gerne vise publikum, hvem jeg er. Det har været meget vigtigt for mig fra starten.”
Men Jacob måtte som tidligere nævnt, afvige lidt fra dette princip for at kunne samarbejde med Kasper Falkenberg og Mattis Jacobsen. Tiden var moden efter godt og vel ti år i musikbranchen; Der skulle ske noget nyt.
“Teksten skal komme fra mig. Det skal være mine historier, mine karakterer og synspunkter. Ellers kommer vi tilbage til, at jeg ikke tror på det, jeg synger om.”
Albummet er friskere, mere positivt og ikke så tungt som hans tidligere udgivelser. Det afspejler nok også den udvikling, Jacob selv gennemgår i øjeblikket. Han er lige blevet gift, og fremtiden ser lys ud både på det personlige og karrieremæssige plan.
“Guitaren er lagt lidt mere på hylden for at udfordre mig selv. Jeg sagde til produceren, at jeg ikke ville spille guitar på dette album. Hvis jeg spiller guitar, lyder det som mig, og så lyder det som mine andre plader. Jeg spiller kun akustisk guitar på to sange, resten har produceren klaret.”
Da jeg spørger ham, hvordan den proces har været, lægger Jacob ikke skjul på, at det ikke har været nemt.
“Der har været meget, jeg har måttet kæmpe med. Jeg skulle give slip på kontrollen som kontrolfreak. Men jeg måtte sluge nogle kameler i forhold til mit eget ego. Men sådan er det bare. For at komme ud af sin komfortzone, må man gøre det.”
Jacob Dinesen
Det har heller ikke været uden omkostninger for hans faste fanskare at ændre sin lyd efter så mange år. Men Jacob har en klar holdning til det.
“Hver eneste plade, jeg har lavet, har altid efterladt nogle publikummer i vejkanten. Det tror jeg er meget naturligt, og det skal man som kunstner ikke være bange for. Forhåbentlig kommer der nye til, og så er der nogle, der kun vil lytte til det første album, andre kun til de nyeste, og nogle er med på hele rejsen. Det kan man ikke styre.”
Jacobs mål og vision er at være en folkelig kunstner uden at gå på kompromis med sit kunstneriske udtryk, selvom det betyder, at noget af det, han laver, måske ikke falder i alles smag.
“Jeg har ikke brug for at være smart, nichekunstner eller andet. Min musik skal være for alle, men det er ikke noget, jeg tænker over i studiet. Der laver jeg den musik, jeg føler, jeg kan stå inde for, og som er et testament på, hvor jeg er lige nu. Og så håber jeg bare, at publikum også kan lide det.
Jacob fortsætter:
“Hvis jeg kan stå bag det, men ingen gider lytte til det, og det alligevel får dårlige anmeldelser, så kan jeg ikke pege fingre ad andre – så er det bare et album, jeg havde brug for at lave. Så må jeg prøve igen. Man må ikke glemme det kunstneriske aspekt i det. Man skaber jo, fordi man har trang til det.”
Men har Jacob så lyst til fremover at have legekammerater med i sin skabelsesproces?
“Jeg vil sige, det er et værktøj, jeg kan hive frem, hvis der er brug for det. Og det har faktisk været fedt. Det har været en ret væsentlig del af min læringsproces. Så da jeg endelig blev overtalt, og vi gjorde det – og det vi har lavet rent faktisk har nyttet noget – så synes jeg, det er godt. Så har jeg det nu som et værktøj.”
Tønder Festival: En hjemstavn med dybe rødder
Det er længe siden, Jacob Dinesen sidst optrådte på Tønder Festival. Faktisk skal vi helt tilbage til 2017, hvor han spillede som soloartist. Men i år er han tilbage – denne gang sammen med sit band.
Da Jacob jo er en ægte lokal sanghelt fra Tønder, spurgte jeg “Tønder-drengen”, hvad festivalen egentlig har betydet for ham, med tanke på at den har ligget i hans baghave hvert år i august. Og ikke mindst, hvad det betyder for ham at blive inviteret til en festival, der i år kan fejre 50 års jubilæum.
“Jeg synes simpelthen, det er så godt og fedt, at vi har haft en festival i denne størrelse, som bliver ved med at overraske, forny sig og lave mange fede spontane nye ting indenfor den genre, den er i. Det er jo ikke selvskrevet, at en festival holder i 50 år, og det er bare en festival, der bliver ved med at vokse. Jeg er klar til 50 år mere. Der er et eller andet magisk over, at den startede nede i Visemøllen, med Alex Campbell, der lavede akustiske koncerter, arrangementer for børn og meget mere, til i dag, hvor der er omkring 15.000 mennesker, der deltager i festivalen.”
Jacob lægger heller ikke skjul på, at det selvfølgelig har en betydning, at han er vokset op i Tønder.
“Det er en festival, der ligger ret tæt på mit hjerte, på baggrund af min opvækst i Tønder.”
Jacob Dinesen om Tønder festivalen
Inspirationen til hans musik er, ikke overraskende, baseret på, hvad han har lyttet til i det sønderjyske hjem og hvad der er blevet hørt på en nichefestival som Tønder Festival.
“Tønder Festival har sat et markant aftryk i mig. Jeg har jo hørt alt muligt blandet genremæssigt i mit barndomshjem, men festivalen har jo været her lige siden, jeg kunne gå. Derfor er det også en festival, der har præget mig utrolig meget, og man kan høre på den musik, jeg laver, at det trækker tråde til festivalen og til den verden og den genre. Selvom jeg bevæger mig over i popmusikken engang imellem, eller mere over i den mere rockede del, så er der en del af min DNA, som har noget med Tønder at gøre.” Fortæller Jacob Dinesen.
Folkemusikken er dog ikke en kommerciel genre, som mange unge mennesker kender til eller lytter til, men det mener Jacob er ved at ændre sig.
“Tønder Festival er også en festival, som rigtig mange unge mennesker er begyndt at få øjnene op for, og de her genrer gør et indtog på rigtig mange unge menneskers playlister. Og det synes jeg også, man kan være stolt af, fordi det er jo den næste generation, der skal sørge for, at festivalen lever de næste 50 år.”
Jacob Dinesen er, som tidligere nævnt, et kendt lokalt navn i Tønder, og derfor forestiller jeg mig, at det også gør noget ved Jacob at skulle spille i sin hjemstavn overfor et publikum med store forventninger til ham. Særligt fordi Jacob er i Tønders øjne et af de STORE navne på Tønder Festival. Til det kommer han med et ydmygt svar.
“Ja, lad os nu se, hvor mange mennesker der står derude! Men jeg tænker ikke så meget over det. Jeg må også være ærlig at sige, at når jeg kommer herned, får jeg ikke lov til at være et stort navn, fordi jeg kender alle de mennesker, der er rundt omkring mig. Jeg kender dem, der står bag baren, og dem, der har sat scenen op. Det er en slags grounding experience på en eller anden måde.”
Tønder festivalen har 50 års jubilæum og Jacob er inviteret til at deltage i jubilæumskoncerten.
“Men jeg er meget ydmyg over, at vi får lov til at spille her til 50 års jubilæum, og jeg er eddermame klar. Men der er nok altid lidt ekstra pres på, når det er hjemmepublikum. De har en anden forventning og forventer jo, at man hiver noget op af hatten, som de ikke får alle andre steder. Så det har vi altså gjort vores bedste for at gøre.”
Et nyt setup, nye bandmedlemmer og et ønske om ikke at stagnere.
Jacob fortæller, at hans bandmedlemmer kender hans bagkatalog og ved præcis, hvad der skal ske, når han vifter med armen på scenen, så der er stor mulighed for også at lege og være spontane. Dog har han fået to sangerinder med, som Jacob siger, trækker deres tunge rock, som de altid har været gode til, over til noget mere blidt og med mere finesse.
“Vi har ikke spillet en eneste koncert, hvor vi har lydt det samme. Jeg har ikke lyst til at være ham Jacob Dinesen, hvor publikum siger, ‘Ham så vi for 3 år siden, der kan godt gå 3 år mere.’ Vi er stadig meget nysgerrige og legesyge, når vi spiller.”
Inden jeg sender Jacob Dinesen og hans band videre, når han at sige dette til mig, hvilket viser, hvor meget han glæder sig til koncerten, og den energi han har tænkt sig at bringe med på scenen:
“Jeg er fucking klar til Rock ‘n’ Roll.- og det må du gerne citere mig for”
Hvis du har lyst til at læse, hvordan koncerten gik, kan du få mit bud i min anmeldelse HER
