Folkeklubben, som er et dansk rock/pop band, med inspiration fra bl.a. Kim Larsen, har egentlig ikke så meget banjo og violin over sig, som egentlig er det de fleste forbinder Tønder festivalen med.
Men alligevel er det ikke første gang at de bliver inviteret på festivalen. Sidste år spillede de en surprise koncert i jam-teltet, hvilket gjorde at en del blev snydt for deres optræden. Det var der blevet gjort op for i år og heldigvis for det. Fordi det er der de hører til!
Bandet var dog ydmyge over det faktum at de ikke er den klassiske artist, man ser på en niche festival som Tønders.
Trods det, har de stor opbakning fra publikum og det havde de bestemt også lørdag aften, på Open air scenen, som var den sidste dag af festivalen.
Folkeklubben spillede hele 17 numre for os, og det var nok også helt rigeligt.
De kommer godt fra start og er leverer faktisk en solid performance hele koncerten igennem med rigtig, lækkert musik, de bedste sange og bandmedlemmer der er nærværende og til dels inkluderende.
Til dels, fordi jeg synes faktisk godt der kunne være sket lidt mere, hvor publikum blev inviteret lidt mere til festen og ind i klubben.
Til dels også fordi det virkede lidt som om det bare var en koncert, som alle andre koncerter.
Kjartan Ved dog godt han er i Tønder, på Tønder festival og at der er 50 års jubilæum. Så han får nævnt en masse man forbinder med den sønderjyske by som sort sol, gode gamle Hagges og solæg.
Så på det punkt fik han charmeret sig ind på sønderjyderne. Men er det nok til det lidt trætte publikum, der er ved at være mætte af 4 dages festival og regn?
Forfriskende flabethed
Igennem numrene ser vi en forfriskende flabethed fra Kjartan og hans bandmedlemmer og ikke mindst giver hans smagsprøver på hans lyriske evner, eftertænksomhed og poesi, hvilket er noget der gør Kjartan og musikken de skriver til noget særligt.
Derudover er der en skøn interaktion mellem bandmedlemmerne og det er altid en fornøjelse at se, når musikere ikke bare kommer for at lire en koncert af, men faktisk elsker at være på scenen og give den fuld gas.
Og det gjorde de og til stor fornøjelse for de fremmødte.
Gik lidt død i det
Der var dog lige et tidspunkt hvor publikum måske gik lidt døde i det. Det var da vi var nået 15 sange igennem ca.
Jeg gjorde lidt i hvert fald og når jeg kiggede til publikum var det lidt det samme jeg så.
Lige inden havde Kjartan råbt til publikum ” Vi brænder festivalen helt ned til grunden” !
Det synes jeg så ikke helt de gjorde. Men de gjorde det godt, bare ikke ekstra meget udover det sædvanlige fra mit synspunkt.
Men de holdte energien hele vejen og gjorde det glimrende, bare synd at energien hos publikum ikke kunne følge med. Hvad det skyldes, kan have mange årsager.
Et træt publikum eller at bandet ikke leverede noget overraskende eller udover det sædvanlige. Det vil jeg lade læseren selv reflektere over.
