Kaotisk virtuositet, hæsblæsende tempo og en flyvende høne skabte en meget fængende Dragonforce koncert på Jailbreak
I et splitsekund ser gutten på skuldrene af sin kammerat helt absurd lykkelig ud. Siddende hævet over den store folkemængde på gulvet i Vestsalen, iført blå bøllehat med Albani logo, hæver han stolt trofæet over sit hovede. En gigantisk plys-høne, som Dragonforce-sanger Marc Hudson tidligere har kastet ud fra scenekanten.
Hønen har bouncet rundt i salen i et vandvidsridt af laserlys, shredding-guitar og amok-trommer, og nu er den endt hos ham. Hans ansigt flækkes i et smil, mens jublen løfter sig fra den tætpakkede sal. En skov af horn rejser sig, og mens bandet på scenen pumper videre, skydes hønen, i en sky af fjer, ud på endnu en rejse udi crowdsurfing for uheldige plysdyr.
Tegneseriebandet Dragonforce vælter ud over Jailbreak Festivalens mindste scene. Den vilde underdimensionering i forhold til det seks mand store orkester forstærkes blot af, at power metal ikonerne fra London har valgt at flankere scenen med to gigantiske oppustelige drager og ditto overdimensionerede arkademaskiner, der flimrer med platformspil og kattevideoer.
Trangt og genialt
Der er smæk på. Virkelig. BPM’en nærmere sig en cardio-træning man kan komme til skade af. Vindmaskinerne får storsmilende Herman Lis sorte manke til at stå i sky bagud. Endnu en gang træder han op på podiet for at udgyde unisont guitarlir med sidekicket Sam Totman. De to spadebetvingere er heltene i deres selvskabte drømmeverden, hvor shredding er king, mikrofonstativerne beklædt med rollespilssværd og hellebarder og hvor nørderne regerer. Og det er der ingen tvivl om, at de gør denne eftermiddag på Jailbreak!
Alt går stærkt. Hænderne knyttes og farer i vejret, og spinkle Alicia Vigil på bas holder den feminine fane højt på scenen. Hun gør op for sin lillebitte statur med powerposes og tilhørende turbobas, der går lige i brystet. Et Dragonforce show er en fest, og det er tydeligt, at vi alle sammen er inviteret. At Jailbreak har valgt at holde festen inde døre i det, for dette band trange lokale, er en genistreg. Det er varmt, svedigt, hurtigt, hektisk og helt vidunderligt.
Mod slutningen af koncerten slår bandet over i disko-metal, hvor en roadie danser over scenen med et skelet i fangedragt. Vi når også at runde både Celine Dions Titanic-hit, der fungerer awesome som power metal sunget af med maskulin helterøst, samt Taylor Swifts Wildest Dreams, der rejser et inferno af dans, cirklepits, laserlys og den stakkels plys-høne, der får endnu en nærdødsoplevelse i crowden. Fjer, trommer, laser, diskantet guitar og en samlet menneskemængde i total ekstase fylder Vestsalen og konkluderer endnu en gang, at overlappet mellem nørder og metalhoveder er enormt.
Absurd metal-arkadespil
Dragonforce slutter – selvfølgelig – med heltehymnen Through the Fire and Flames. Jailbreak er med. Knytnæverne hæves og de sidste dansetrin findes frem, inden bandet storsmilende forlader scenen efter blot ni numre. Tilbage står et pumpet publikum med store smil, hamrende puls, ringende øre og følelsen af at være en panisk plyshøne i et absurd metal-arkadespil.
Se hele galleriet fra Dragonforce på Jailbreak Festival her
Setliste:
Fury of the Storm
Cry Thunder
Power of the Triforce
Soldiers of the Wasteland
The Last Dragonborn
Doomsday Party
My Heart Will Go On (Céline Dion cover)
Wildest Dreams (Taylor Swift cover)
Through the Fire and Flames
