Medina inviterede til kæmpe fællessang og lagde Smukfest ned

Medina har lavet en perlerække af hits, og lørdag aften kom dette til udtryk i Bøgeskoven, hvor der var højere fællessang end man sjældent har set før.

“Velkommen til Medina.”

Selvfølgelig indleder Medina sit show med sit velkendte hit – og publikum går amok. Konfettien brager ud i luften. Så er vi ligesom i gang!

Få numre senere bryder hele Bøgeskoven ud i fællessang, mens Medina synger “Ensom.” På scenen har Medina også gjort bare en smule ud af sit show. Der er et rigtig fint lysshow, og bandet spiller på fin vis op til dans. Det er altså ikke den kedelige version af hittet, som man kunne have frygtet.

Allerede under “Velkommen til Medina” kunne man også høre, at Medina havde varieret sin måde at performe på. Det var med en anderledes og mere igangsættende melodi, at hun spillede op til fest, da hun gik på scenen. Medina talte også til publikum og snakkede en smule om historierne bag sine hits. Eksempelvis inden det store hit “Jalousi” i en forholdsvis akustisk udgave bragede ud i højtalerne. Det var forløsende og stærkt at se.

Burhan G manglede!

Til gengæld kunne man godt have ønsket sig, at Medina havde taget Burhan G med, da “Mest Ondt” blev sat på. Når en dansk kunstner spiller på en af Danmarks største festivaler, kan man godt ønske sig, at kunstnerne gør alt, hvad de kan for at give den fulde oplevelse. Man ved selvfølgelig ikke, om Burhan G var forhindret, men det var ærgerligt, at han ikke var der.

Til gengæld havde Medina hevet en sanger ved navn ”Franciscas” med på scenen til et nummer. Ikke noget man lige havde regnet med, og det var faktisk fedt at se, selvom det måske var lidt ukendt for mange.

Højlydt fællessang

Omvendt er der ingen tvivl om, at Medina formår at ramme sit publikum. Flere gange var der gigantisk fællessang. Blandt andet til “Klokken 10,” hvor decibelen i Bøgeskoven var ved at sprænge skalaen. Nok ikke Richterskalaen, men det var meget højt!

“Vi synger den her sammen” sagde Medina ud til publikum og spillede op til tonerne af “For Altid.”

Netop dette beskrev meget godt stemningen foran Bøgescenen denne lørdag. Fællessang som den store fællesnævner.

Man kan diskutere, om Medina leverede noget ekstraordinært rent musikalsk, for det var altså publikum der ejede denne koncert. Medina har dog gjort sig selv fortjent til dette, for det er trods alt hende selv, der har skabt succesen.

Et brag af en afslutning

Koncerten sluttede da også af med et brag. Ikke kun med et brag af en fællessang – men også brag fra fyrværkeri, som pludselig steg til vejrs ud over Bøgeskoven. Naturligvis, fristes man til at sige, lukkede Medina med sit måske mest kendte hit “Kun for mig.”

Igen havde hun ikke nogen gæst med. Førhen har L.O.C. været med på scenen, da de to danske stjerner, som mange nok ved, har lavet et featuring nummer af “Kun for mig.” Medina skuffede dog ikke på Smukfest i Bøgeskoven denne lørdag. På en aften, hvor fællessang stjal overskrifterne.

Du kan se alle billederne fra den festlige koncert HER.

Se også

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...

Aqua i Royal Arena: Fyldt med kaos og kærlighed

Lørdag aften i Royal Arena var der lagt op...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her