Burna Boy var brandvarm i Bøgeskoven

Burna Boy satte gang i dansefesten med ild, fyrværkeri og varme beats onsdag aften på Bøgescenen på smukfest.

Med et – hold nu fast – 13 mands orkester fuld af både saxofoner, trompeter, perkussion osv indtog Burna Boy Bøgescenen onsdag aften på smukfest. Der var dømt kærlighedsfest for alle pengene og regnjakkerne røg også ret hurtigt af, da dansemovesne satte ind.

Man glemte lidt det kæmpe skyl, der havde været tidligere på aftenen, som forårsagede en ret så mudret festivalplads, og Burna Boy bragte virkelig varmen til publikum med hans afrobeats.

Og i en tid med (alt for) mange artister, der sværger til backtracks er det så smukt og dejligt at opleve et fuldt orkester live. Det kan simpelthen bare mere. Orkestret swingede og selvom Burna Boy lige skulle have vokalen i gang, så var det ventetiden værd.

Foto: Rolf Meldgaard

En vokal der varmer

Med et afbalanceret mix af rap og sang går hans varme stemme lige i hjerterne på det dansende publikum. Særligt ved balladen “Alone” sker der noget magisk i Burna Boys vokal, da han indleder sangen uden trommer, og hans stemme får virkelig lov til at skinne igennem.

Under duetten “For My Hand” dukker Ed Sheeran op på storskærmen, og pladsen skråler med. Faktisk var publikum overraskende gode til at synge med på numrene – også de fraser, der ikke er engelsk.

Ved “It’s Plenty” fyrer han op for konfettien. Der var da heller ikke for lidt af den slags, og man hedder selvfølgelig heller ikke Burna Boy uden at bruge ild og fyrværkeri til sine koncerter.

Foto: Rolf Meldgaard

For stor til smukfest?

Selvom Burna Boy var en ren dansefest, var det som om, der manglede noget. Med et internationalt navn så stort forventede man måske, at der ville være et større fremmøde.

Energien foran scenen var 10/10, men jo længere bagud eller til siden man kom, fes luften lidt af ballonen. Mange udvandrede også fra den 75 minutter lange koncert – om det var fordi det var for sent på aftenen eller hvad det var, vides naturligvis ikke.

Men man kunne gå hen og være lidt bekymret for, om det er navne som Burna Boy publikum vil have? Om det er det rigtige crowd? I såfald gav han den hele armen og dem, der kom for at danse og synge med på “Last Last” og “Ye” fik i hvert fald, hvad de kom for.

Foto: Rolf Meldgaard

 

Se også

Viral rapper smadrede Pumpehuset på en mandag

Mandagskoncerter kan være en tung byrde at løfte som musikartist. Men det var ingen problem for canadiske internetsensation bbno$, der satte ild til et udsolgt Pumpehuset med vanvittig energi fra start til slut.

Bikstok kickstartede jubilæumskoncerter med bravour

I anledning af 20-års jubilæet for deres debutalbum, "Over Stok Og Sten", indtog Bikstok scenen i Store Vega på aften ét ud af tre udsolgte shows.

Kalandra har skabt et melankolsk og magisk safespace

Kalandra inviterede ind til deres melankolske og magiske univers tirsdag aften på Train i Aarhus. Dog var det ikke alle i publikum, der lod sig fortrylle.

Robert Plant og Saving Grace inviterede til magisk boomerbal i ungdomsklubben

Den Keltiske Løve kunne have reciteret opskriften på hårdkogte...

Zeal & Ardor afholdt diabolsk vækkelsesmøde på Train

Schweiziske Zeal & Ardor er mere end et heavy...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her