På Roskilde Festivalens første rigtige musikdag indtog Frank Carter & The Rattlesnakes Eos scenen klokken 19.00 med stor entusiasme. Solen skinnede, hvilket skabte den perfekte ramme for koncerten.
Festivalpladsen var godt fyldt, men der var stadig god plads til at vugge, danse og hoppe rundt.
Frank Carter åbnede koncerten med at erklære Roskilde for “en legendarisk festival”, hvilket hurtigt satte stemningen. Han bemærkede selv, at koncerten var forholdsvis stille, hvilket blev tydeligt, da publikum snakkede lige så meget som de vuggede med til musikken.
Et af koncertens højdepunkter var, da Carter råbte “Go low” og fik hele publikum til at sætte sig ned på hug for derefter at springe op igen. Denne fælles oplevelse udløste et næsten større bifald end noget andet nummer denne aften. Carter forsøgte også at skabe energi ved at opfordre til et moshpit med spørgsmålet: “Hvor stort et moshpit kan vi lave?”
Manglen på storskærme på Eos scenen gjorde det dog vanskeligt for folk længere bagude at følge med, og selvom lysshowet var imponerende, skabte det strålende vejr udfordringer, for at det virkelig kunne komme til sin ret.
Under koncerten nævnte Carter flere gange “I’m sober”, næsten som en undskyldning, hvilket vækkede undren hos den del af publikum, som ikke kunne se, hvad der foregik på scenen.
Carter udtrykte sin taknemmelighed inderligt og forklarede, hvor meget koncerten betød for ham. Desværre sluttede koncerten af på en lidt uventet og kedelig note, hvilket efterlod publikum med en følelse af, at det kunne have været rundet bedre af.
Alt i alt leverede Frank Carter & The Rattlesnakes en udmærket performance på Roskilde Festival, trods enkelte skønhedsfejl. Det var en god start på festivalens første musikdag, og bandet formåede at engagere og begejstre publikum gennem det meste af koncerten. Derfor får de tre stjerner.