Det gjorde ondt at se James Arthur optræde på Tinderbox

Det gjorde ondt at se James Arthur optræde på Tinderbox. Ikke fordi man blev ramt af flyvende ølkander eller krus – det bliver sikkert og forhåbentlig til fodboldkampen senere, men fordi musikken ramte lige hvor den skulle.

Koncerten åbnede med den følelsesladede “Bitter Sweet Love”, som viste sig at være et glimrende åbningsnummer, men James Arthurs cover af Shontelles “Impossible” satte en ny standard for covernumre og blev modtaget med stor begejstring.

Hans dybfølte vokal og intense tilstedeværelse på scenen gjorde virkelig noget godt for Tinderbox og det rød-hvide klædte publikum.

Med “Can I Be Him” blev det tydeligt, at der for James Arthur er mere på spil end blot at spille musik. Når han synger, er det ikke kun for underholdningens skyld, men noget der stikker dybere. Han vil mærke dine følelser og formidle sine egne. Det var lige hér, at man virkelig kunne forbinde sig med ham.

Arthur forsøgte at sætte gang i publikum med den mere rockede “Back from the Edge”, men uden held.

Vokalen lød træt

De rolige, nærmest afslappende forspil til sangene var passende til Tusindsårsskovens navn og skabte en intim atmosfære, men da “Rewrite The Stars” fra The Greatest Showman-filmen faldt det lidt fladt. Arthurs vokal lød træt og Anne-Maries stykke kom bare fra et backingtrack.

Under “Sermon” forsøgte Arthur sig i ægte Eminem- og 8 Mile-stil at få folk til at svinge armene i takt med musikken. Han rappede, og der blev endda remixede lidt af Fugees’ “Ready or Not” ind. Desværre fungerede det ikke, og det føltes som et mislykket eksperiment.

Helt anderledes var det ved “Train Wreck”, som faktisk lød godt, selvom man her virkelig kunne mærke og fornemme hans indre vrede. Det blev bare meget hurtig for meget af det gode.

James Arthurs koncert ville have været endnu bedre, hvis den kun varede én time. Et kortere og mere fokuseret set ville have gjort Arthur mere skarp og direkte. Det ville blandt andet have gjort den TikTok-populære “Cars Outside” fantastisk, og “Lasting Lover” kunne foldes smukt ud.

Koncerten sluttede med megahittet “Say You Won’t Let Go”, men lørdag eftermiddag var den ikke et hit i Odense.

Vil du se flere billeder fra koncerten, kan du klikke lige her!

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her