Torsdag aften på Tinderbox var det Janelle Monáe, der stod på Plaza-scenen og leverede en koncert, som ingen af de fremmødte sent vil glemme.
Selvom publikumsmængden ved koncertens start var så sparsom, at vagterne næsten overgik dem i antal, var det tydeligt, at de heldige få foran scenen fik sig en musikalsk oplevelse af sjælden kaliber.
Janelle Monáe og hendes velspillende band tryllebandt publikum fra første tone, og koncerten åbnede stærkt med “Float” og “Champagne Shit”. Den måde, Monáe forsøgte og til dels formåede at skabe en lang fortælling gennem sit show, var interssant, men det var mere upræcist hvad det hele egenligt skulle konkludere.
Men når musikken er så god, er det også ligegyldigt.
Udstrålede selvtillid
Sange som “Django Jane” og “Q.U.E.E.N” stod ud som særligt robuste præstationer, hvor den 38-årige amerikanske sangerinde udstrålede en selvtillid, der var fuldt ud berettiget, og hendes charme havde ingen grænser. Publikum blev trukket ind i hendes univers, og både “Waterslide” og “Lipstick Lover” blev leveret med en koreografi, der var præcis og veludført uden at virke indøvet. Noget andre artister aldrig formår at gøre.
Der var dog enkelte øjeblikke, hvor showet mistede noget af sit momentum. Sange som “Lyft” og “I Like That” føltes malplacerede og trak lidt af energien ud af den ellers fremadbrusende fremførelse. Det var også her, Monáes ellers fantastiske vokal manglede lidt af sin sædvanlige styrke.
Men Janelle Monáe formåede at hente det hele hjem igen. Efter en kort pause vendte hun tilbage med “Make Me Feel,” og tilføjede endda en lille dansehyldest til afdøde Michael Jackson.
Velspillende ensemble
Koncerten sluttede med den energiske “Tightrope,” hvor de hundrede fremmødte blev kælet for med en afslutning, der gik fem minutter over tid, men ingen havde noget imod det.
Alt i alt må man give Janelle Monáe og hendes band stor ros. Bandet var simpelthen fantastisk, og det er svært for mig at huske, hvornår man sidst har hørt et så velspillende ensemble – og så endda på en festival.
Under koncerten sagde hun, at hendes stop i Tusindsårsskoven var det første stop på hendes europæriske del af tournéen, og det kunne ikke være startet bedre. Havde man fjernet danse-sekvensen og skåret koncerten ned til en time, kunne man næsten have haft opskriften på den perfekte Tinderbox-koncert.