”Hello, my name is Bryan, but you can call me Brian”: Bryan Adams på Tinderbox

Normalt når Bryan Adam gæster Danmark, hvilket efterhånden er ret tit, så får diverse medier stukket en fotokontrakt i hånden. Til stor overraskelse, så skete det ikke fredag aften på Tinderbox, og derfor kan vi i dag vise dugfriske billeder af manden – dog taget ude blandt publikum.

”Hello my name is Bryan, but you can call me Brian”

Det var de første ord den utrolig veloplagte 64-årige canadiske sanger sagde til det store fremmøde foran Panorama-scenen fredag aften.

Og lige fra dét øjeblik, så havde Brian Adams grebet om Tinderbox.

Men det var dog også en meget mekanisk Adams som det fynske publikum fik at se. Det var ikke meget interaktion eller plads til særlig meget sjov. Det virkede til, at han havde rigtig travlt, hvilket måske også var forklaringen på, hvorfor han startede et par minutter for tidligt.

Men da starten endelig kom i gang, var det til tonerne af ”Kick Ass”, ”Can’t Stop This Thing We Started” og ”Somebody”. Brian lød ganske udmærket, og han virkede trods sin hurtige tilgang faktisk nærværende. Men publikum hengav sig først helt til musikken ved balladen “Heaven”.

Et af aftenens højdepunkter kom med “Go Down Rockin’”, hvor Adams imponerede med sit mundharmonikaspil. En smuk hyldest til Tina Turner, som døde sidste år, blev også en mindeværdig del af showet, hvor Adams leverede hendes sange i en mere rocket version end orginalerne, hvilket var forfriskende at høre.

Koncerten var fyldt med publikumsinteraktioner, såsom da folk blev opfordret til at svinge deres trøjer under “You Belong to Me”. “The Only Thing That Looks Good on Me” blev leveret med en fantastisk stemning, lyd og musik, der virkelig fangede essensen af Adams’ live-energi.

Følelse af fællesskab

Et rørende øjeblik kom under “Everything I Do, I Do It for You”, hvor et ældre ægtepar holdt hinanden i hånden, og konen lænede hovedet mod mandens skulder. Denne kærlighedserklæring blev delt af mange i publikum.

Back to You” fik alle med, og selvom “Run to You” føltes som om, den varede evigheder, var den stadig en af de bedste præstationer den aften. Da “Summer of ’69” begyndte, lod Adams publikum synge de første to linjer, før han tog over igen, hvilket gav en følelse af fællesskab.

En interessant detalje var, at “Cuts Like a Knife” åbenbart var en speciel anmodning for aftenen, selvom den også var på en tidligere setliste. Efter denne sang forlod bandet scenen, og Adams stod alene tilbage med sin guitar.

Utrolig fladt

“When You’re Gone” blev leveret solo med guitar, og det var første gang, Adams for alvor tog nærkontakt med publikum. Koncertens sidste gang, “All for Love”, var varm og hjertelig, og sangens varme bredte sig gennem publikum, men det føltes samtidig også utrolig fladt som afslutningen til en stor rockkoncert.

Koncerten var i det store hele udmærket, men den hastede følelse uden særlig megen tid til fordybelse, skabte en nærmest overfladisk præsentation hele vejen igennem.

Brian Adams er en imponerende mand, og det var tydeligt, at han sanges fredag aften tydeligvis kan endnu

Men hvis det hele skal gå så stærkt, så skal der spille færre numre.

Vil du se flere billeder, kan du klikke lige her!

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her