Vildt, voldsomt og varmt: The Minds Of 99 brillerede i Parken

Den 11. september 2021 skete der dansk historie da The Minds of 99 åbnede Danmark med en vanvittig koncert i Parken efter flere måneders coronanedlukningen. Fredag den 21. juni 2024, 1014 dage senere, skriver de igen historie, da de som det første band nogensinde spiller tre koncerter i træk i Parken. Det betyder, at næsten 2 procent af hele Danmarks befolkning skal henover tre dage se bandet gå amok på nationalstadionet.

Og amok det gik de.

I næsten to timer brillierede de igennem deres efterhånden massive hit-kategoriseret bagkatalog fremhørt med en musikalsk præcision og et sceneshow, der var glødende hedt.

Den første af de tre koncerter startede med Niels Brandt alene på scenen og sin guitar i hånden. Med næsten en blød, men samtidig robust vokal fik han hele Parken til at synge med på en akustisk udgave af ”Hurtige Hænder”, og sammen skabte det en nærmest magisk begyndelse.

Men den magiske stemning blev hurtigt udfordret med “Rav”. Her blev lyden dårlig og ekkoet mindede om en tom øldåse. Lysshowet i orange nuancer var visuelt flot, men det kunne ikke redde en sang, der lød underligt og forvirrende. Heldigvis vendte energien tilbage med “Ma Cherie Bon Bon”. De intense lamper og Niels’ brutale blik satte gang i publikum.

The Minds Of 99, Parken
Foto: Johnny Ekelund Jensen

Nostalgisk atmosfære

Et af koncertens klare højdepunkter var “Det Er Knud Som Er Død”. Med sin rustne stemme og en massiv sceneopstilling formåede Niels at skabe en nostalgisk atmosfære. Publikum var klar til at fejre 10-års jubilæet for debutalbummet, og det kunne mærkes. Den efterfølgende sang, “Som Fluer”, bragte en symbiose af kærlighed mellem bandet og publikum, og her kom Niels’ vokal til sin fulde ret, uden at lyde hverken forkølet eller influenza-ramt.

Det var dog ikke alle numre, som var lige mindeværdige. “Til Dem” føltes som fyld uden meget substans, og “Stjerner på Himlen” formåede kun kortvarigt at få folk op at stå. Det var først med “Barn Af Min Tid”, at bandet for alvor fandt fodfæste. Energien var overvældende, og lyden i den store skotøjsæske af beton blev endelig kontrolleret.

Koncerten nåede en ny intensitet med “Stor Som En Sol / Flad Som En Pandekage”, hvor pyroteknikken var imponerende, og hvor de mange flammer selv ville have gjort Rammstein jaloux.

Temperaturen steg, og sveden begyndte at pible frem på panden hos publikum, og som om Parken ikke havde det hårdt nok, så fik den efterfølgende sang, “Hjertet Følger Med”, hele Parken til at hoppe og smile.

The Minds Of 99, Parken
Foto: Johnny Ekelund Jensen

MØ og Ukendt Kunstner

På B-scenen fik vi et forfriskende besøg af Ukendt Kunstner under “Ud Af Min Krop”. De tunge wires erstattede den vante sakselift, hvilket var en interessant ændring, selvom nogle måske savnede sakseliftens spektakel. “Emil” fremstod uskyldig og enkel, mens spoken-wood digtet ”Og Ursula tripper ind” formåede at få publikum til at holde kæft og lytte. “Ung Kniv” blev et magisk øjeblik, hvor omkvædet ”godt at være hjemme igen” føltes særligt passende fredag aften.

MØ’s gæsteoptræden på “Under Din Sne” tilføjede et delikat lag til sangen, og deres stemmer passede overraskende godt sammen. Desværre dalede energien igen med “K Før Ærlighed” og “Big City, Bright Lights”. Lyden var dårlig, men det geniale lysshow og det akavede tekstunivers skabte en anderledes og speciel oplevelse.

The Minds Of 99, Parken
Foto: Johnny Ekelund Jensen

 

Koncerten nåede sit højdepunkt med et DJ mashup, hvor “1,2,3,4” og “Hurtige Hænder” blev transformeret til klubhits. Den festlige og intense stemning, der blev skabt, var et sandt mesterværk og aftenens klimaks. Selvom “Fuglenbur” og “Solkongen” ikke kunne måle sig med denne intensitet, sluttede aftenen på en høj note med “Alle Skuffer Over Tid” – bare ikke The Minds of 99

Alt i alt var The Minds of 99’s koncert i Parken en oplevelse præget af både højdepunkter og skuffelser. Der var magiske øjeblikke af fællesskab og intensitet, men også perioder hvor lyden og energien svigtede.

Men for at sige det helt kort og som det er. Selvom det var 1014 dage siden vi sidst så dem i Parken så skuffede bandet ikke over tid.

Vil du se flere billeder, kan du klikke her

The Minds Of 99, Parken
Foto: Johnny Ekelund Jensen

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her