Fremragende, fantastisk og forrygende: Rick Astley på Heartland

Med mudder tæt op mod anklerne og en fadøl i den ene hånd, var det Heartlandske publikum stimlet sammen foran Greenfield-scenen for at opleve en mand med mange talenter: Rick Astley.

Selvom navnet måske ikke ringer en klokke for alle, vil dem, der brugte internettet omkring 2007-2008, med garanti genkende hans ikoniske hit, “Never Gonna Give You Up” – og på denne aften, 17 år senere, stod Astley som en moderne galionsfigur med en uforlignelig karisma og leverede en koncert, der efterlod publikum måbende.

Koncerten startede med “Never Gonna Stop”, hvor den 58-årige sanger trådte ind på scenen med en guitar i hånden, flankeret af sit yderst velspillende band. Fra første akkord blev der skabt magi. Den magiske stemning fortsatte med den energiske og pulserende “Together Forever”, der fik publikum til at danse i ren lykkerus.

Astleys charme og humor lyste igennem under hele koncertens. Især da han udbrød: “Det dejlig dansk sommer” og pegede på de sorte skyer i horisonten. Astleys stemme var i topform, og under “Keep Singing” var det som at høre en stemme fra en svunden tid, der alligevel føltes tidløs.

Rick Astley Greenstage Heartland 2024
Foto: Camilla Lundbye

Massere af charme

Sætlisten var en imponerende blanding af gamle hits og nyere materiale, krydret med et par overraskende covernumre. Dog kunne jeg godt have undværet disse og i stedet have gjort plads til mere af hans nye materiale som ellers er utrolig godt produceret. Det kunne for eksempel være “Angels on My Side” eller “This Old House”, som begge ville have været gode erstatninger.

Selvom Astley jokede om, at det krævede “alt det, Kim Kardashian havde”, for at klemme sig ned i det støvede rosa jakkesæt, var han i absolut topform. Han bemærkede beskedent, at hans korsangere måske er bedre sangere end ham, men ingen kunne matche hans charme og scenepræsens.

Et af koncertens højdepunkter var en improviseret sang med linjerne: “I feel old here in Denmark. I don’t give a fuck that I’m old today.” Dette spontane øjeblik tilføjede en ægthed, der resonerede dybt med publikum, men samtidig virkede det også lidt for fjollet. Selv den nye “Maria Love” lød som en klassiker og var ganske enkelt fortryllende og Astleys stemme var smørblød og fyldig, og det var en fryd at høre ham live.

Da “Never Gonna Give You Up” endelig blev spillet, blev mudderpølen forvandlet til et stort dansegulv. Ingen tænkte på næste uges udfordringer; vi var alle til stede i øjeblikket og nød det fuldt ud.

Rick Astley beviste på Heartland, at han ikke bare er en 80’er-ikon, men en tidløs performer, der formår at kombinere nostalgi med nutidens energi.

Vil du se flere billeder af koncerten, kan du klikke lige her!

Rick Astley Greenstage Heartland 2024
Foto: Camilla Lundbye

 

 

 

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her