Husk at drikke vand, inden man lægger sig ud med christianshavner trioen.
Torsdag d. 13 juni ved Diorama-scenen, i ly af træerne og hen imod solnedgangens gyldnetimer, var der ikke synderligt mange, som var mødt op før koncertstart.
På trods af dette, var der ingen mangel på begejstring blandt de fremmødte. Stemningen var i top og selv lydprøven blev til en mindre fest. Og da koncerten startede kl 20:45, gik der ikke længe før at skoven var fyldt med nysgerrige og festklare festival-deltagere.
Ekstatisk, energisk og højt tempo… også blandt publikum.
De to drenge, Thorbjørn Øllgaard og Oliver Lauridsen på hhv. baritone og tenor saxofon formåede at skabe så meget lyd, at man kun kunne undre sig over, hvordan de tre-fire effektpedaler var tilstrækkelige. Og med Albert Holberg bag trommerne blev der lagt et fundament og en rytme, så voldsom, at man bare måtte danse med.
Faktisk var begge saxofonister engang i mellem at finde blandt publikum eller ovenpå hver deres højtaler i hver sin side af scenen. Enkelte gange havde Thorbjørn bevæget sig bagved scenen og dukkede igen pludseligt op, når sangen nåede sit højdepunkt. Det skabte dynamik, spænding og fastholdte publikummets fokus, da det til tider kunne være svært at følge med de to hurtige saxofonister.
Omkring halvvejs i settet dukker en ny figur op.
Det er Luna Ersahin, som bidrog med sin flotte vokal under to numre. Først en palæstinensisk folkesang, sunget acapella, og dernæst nummeret Negirî med hovednavnet. Utrolig sejt og modigt af hende at træde på scenen, ovenpå den omgang abefest bandet havde lagt op til. Men det fungerede godt og publikum virkede betaget af hendes sjælefulde sang.
Alt i alt gik koncerten fortrinligt og hvis man ikke fik bare en lille smule ondt i nakken af at headbange. Ja, så var det i hvert fald ens egen skyld!
Vil du se flere billeder fra koncerten? Så følg dette link:
