Dadi Freyr fik publikum til at glemme alt om mudderpøle, våde sokker og gennemblødte discount regnjakker, da han spillede på ECHO scenen lørdag eftermiddag.
Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet af den Dadi Freyr. Måske noget i retning af en backtrack fest med fjollede outfits – noget Eurovision-agtigt. Jeg måtte ret hurtigt anerkende, at jeg havde undervurderet den 31 årige islændinge. Og den fejl begår jeg dælme ikke igen, for han forærede os en performance, der var noget nær perfektion.
Med et kæmpe papmaché hoved af sig selv (som han iøvrigt kalder big Dadi) i baggrunden, indtager Dadi Freyr scenen og er tilstedeværende fra første sekund. Efter et par sange ryger windbreakeren af, hvor han råflirter med publikum med en ordentlig håndfuld humor og sarkasme. Han formår at få en til at føle sig enormt hjemme og velkommen, og selvom jeg var omringet af mennesker, følte jeg nærmest, at jeg var til en intim koncert.
Manden er tydeligvis et multi-talent, der både kan svinge en bas, en guitar og kører to keyboards på samme tid, mens han kigger intenst på publikum og beviser, hvor stor og genial en vokalist han er. Og ikke nok med det; så er han en entertainer i verdensklasse, som virkelig vil det bedste for publikum, mens han selv bare har en kæmpe fest.
Trak tiden ud på den bedst tænkelige måde
Om det var nogle tekniske problemer eller mangel på materiale er ikke til at vurdere, men Dadi Freyr brugte næsten ligeså lang tid på at tale til publikum som at spille sit set. Dette er naturligvis en smagssag, men jeg må indrømme, at jeg var vild med det.
For mig handler live koncerter ikke bare om at høre en perfekt udført set-liste, men lige netop at komme tættere på artisten bag lyden, og det følte jeg virkelig, at jeg gjorde. Igen. Det blev bare mere intimt og jeg greb mig selv i at skraldgrine flere gange af hans jokes. Jeg er sikker på nogle ville mene, at det var en anelse akavet med at trække tiden ud, men i min optik prøvede han ikke at skjule det eller pakke det ind.
Til nogens overraskelse snakkede han en stor del af tiden på dansk og kom med en masse referencer f.eks. til lego, Nik & Jay, Kaj & Andrea og Tuborg – “verdens bedste øl”, som han da også lige selv fik skålet med publikum. Vi fik endda også en rigtig fin improviseret sang om regnvejr på Northside, som fik smilene frem på folks læber. Og så småt hen ad koncerten tittede solen også frem, hvilket til Dadi Freyrs held også trak flere folk mod scenen.
Brugte alle tricks, og de virkede
Vi fik alle de bedste sange, som man kender såsom ’10 years’, ‘Somebody Else Now’, ‘I’m Fine’, ‘Where We Nanna Be’ og ‘I’m Not Bitter’, som er lidt mere ømt i udtrykket end hans øvrige sange. Der var naturligvis også det lidt spøjse cover af ‘Whole Again’ – men spøjs er også bare lidt essensen af Dadi Freyr, på absolut bedste måde.
Da han i slutningen af koncerten hiver guitaren frem og begynder at spille ‘Papirsklip’ med Kim Larsen var der ikke et øje tørt, og jeg tror ikke, der ikke var nogen foran ECHO, der ikke sang med. Vores nordiske naboer (Kaizers Orchestra brugte også dette trick med ‘Midt om Natten’) er åbenbart også helt pjattet med Kim L – eller også så ved de bare, hvor vilde danskerne er med vores nationalskat.
Naturligvis blev storhittet ‘Thinking About You’ slutningen på koncerten efter en lille intro med ‘na-na-na-na-na Nik og Jay-ay-ay’, da starttonen basically er den samme. Dadi Freyr var en kæmpe tease og gav os præcis dét comic relief, vi alle havde brug for i regnvejr og mudder. Brugte han alle tricks i bogen for at please os? Ja. Virkede det? Kæmpe JA! Han leverede en bragende præstation og satte gang i en kæmpe dansefest – og alle havde det bare skide sjovt.
Jeg er i hvert fald ikke i tvivl. Jeg skal opleve Dadi Freyr igen.
