Der var ingen tvivl om, at Angélica Garcia er et unikt talent, da hun gav den gas på Nova scenen fredag eftermiddag på Northside. Det var bare ikke nok for publikum.
Iklædt sort læder outfit indtog Angélica Garcia med sin trommeslager, som var de eneste to på teltscenen fredag eftermiddag. Garcia har rødder i både El Salvador og Mexico, hvilket skinner stærkt igennem i hendes lydunivers, der primært er på spansk.
Hun har formået at skabe sin helt egen lyd, som er et mix mellem den mexikanske ranchera, latin punk, rock, noise pop og electronica. Og sikkert også flere. Der var I hvert fald noget for alle.
Det er nemlig dét, der er ekstremt interessant ved Garcia. Hun har simpelthen fuldstændig sat sine egne rammer for sin musik, og dét må man give hende… Det er sgu beundringsværdigt. Men virker det live?
Ingen tvivl om Garcia er et stort talent
Angélica Garcia startede sin koncert med at demonstrere, hvor stærk en vokalist hun er og hendes glasklare stemme fik da også lokket en god slat hen foran NOVA scenen.
Hvis du ikke var til electronica, kunne du vente et nummer, hvor det var ren smadder på rocken. Hvis du var til det mere inderlige og stille, fik du også det. En god blandet pose med sange som ‘Gemini’, ‘Karma the Knive’, ‘Color De Dolor’ og ‘Juanita’. Jeg er selv stor fan af en kunstner, der tør lege så meget med genrene, men spørgsmålet var om det simpelthen blev for rodet til Northside’s publikum.
Der gik heller ikke længe før folk desværre begyndte at bevæge sig væk igen – til trods for de truende regnskyer udenfor teltscenen.
Nåede ikke helt udover scenekanten
Selvom Garcia havde en pisse god energi, endte det ofte med at hun spillede mere op til sin egen trommeslager end til publikum, hvor hun havde svært ved at nå de bagerste rækker.
Jeg misunder dog dem på forreste række – for jeg tror hun har været tryllebindende tæt på med sin æteriske ynde og sin ydmyge, rolige udstråling, som alligevel blev kontrasteret med moves, der nærmest mindede om Wednesday Addams. Og det er altså en fed kombi. Meget af hendes performance gik også på at køre og ned i hendes stemmeregister. Jeg overhørte en ung kvinde sige til sin sidemakker, at det var som om hun prøvede at hidkalde oldgamle ånder og ærligt, jeg kunne godt se, hvad hun mente.
Om det var et forsøg på at demonstrere hendes store talent eller rent faktisk prøve at kontakte et par vejrguder (det ville være super nice, hvis det reelt virkede, though.) er ikke til at sige. Men desværre, må jeg komme til den konklusion, at Northside ikke helt var klar til den amerikanske stjernespirer, og jeg tror heller ikke helt Garcia var helt klar til Northside.
