Olivia Rodrigo, popverdenens nye stjerneskud, indtog torsdag aften Royal Arena med en koncert, der over de næsten 100 minutter, stjernen var på scenen, viste sig at være fyldt med både højdepunkter og store skuffelser.
Olivia Rodrigos første koncert i København startede med “bad idea right?”, hvor hun trådte frem på scenen iført en glitrende sølv top og nederdel. Trods hendes oplagte energi, hvor hun hoppede rundt på scenen og vinkede ivrigt til publikum, manglede hendes vokal den skarphed og robusthed, man kunne have forventet.
Herefter sang hun “ballad of a homeschooled girl”, hvor det på vokalen lød til, at hun allerede efter et par minutter var forpustet. Helt anderledes var det ved “vampire”, hvor hun stod stille ved et stativ og fandt sin stemme igen. Her blev Royal Arena endelig blæst bagover. Olivia Rodrigo kan så sandelig synge, og hendes stemme havde endelig den kant og robusthed, som man kender fra albummene. Ligeledes havde hun under “traitor”, som også er en mere stille sang, en imponerende stemme, men sangen i sig selv virkede torsdag aften uinteressant.
Tom ros til publikum
En af aftenens mest højdepunkter kom med sangen “drivers license”, hvor et klaver blev hejst op fra under scenegulvet. Her sad hun med fingrene på tangenterne og brillierede både med sit klaverspil, men igen var hendes vokal fantastisk. Desværre blev musikken ødelagt, da hun lod publikum afslutte sangen. Hendes kommentar “Thanks guys, you are good singers” var som en tom ros til publikum.
Under “teenage dream” blev publikum præsenteret for hjemmevideoer af en ung Olivia på baggrundsskærmen, hvor hun med manglende tænder og rottehaler stod med en mikrofon i hænderne. Sangen er en sød og charmerende en, og derfor var det også en spændende kontrast, da den mod slutningen blev mere aggressiv i lyden.
Men ikke alle numre formåede at holde dét niveau. Både “pretty isn’t pretty” og “love is embarrassing” føltes ligegyldige i forhold til det samlede billede, og både bandet og danserne virkede fjerne og malplacerede.
Den svævende halvmåne, som Olivia Rodrigo sad på, samt de svævende og lysende stjerner, var dog ikke malplacerede. At svæve over publikum er efterhånden et gammelt trick, men under koncerten virkede det særligt specielt i en ellers forholdsvis statisk forestilling
Afslutningen uden pondus
Undervejs forsøgte hovedpersonen at engagere publikum med opfordringer til krammere til højre og venstre samt en skrige-konkurrence. Gudskelov for ørepropper.
Hendes charme skinnede ofte igennem, men sange som “lacy” og “so american” formåede ikke at løfte koncerten til noget mindeværdigt. Der var dog øjeblikke af ren energi, som med “jealousy, jealousy”, hvor både bandet og hendes vokal stod stærkt. Desværre var sådanne øjeblikke sjældne, men med “brutal” kom et råt og brutalt nummer, som virkelig var tiltrængt i et ellers sukkersødt selskab.
Koncertens helt store megahit “good 4 u” skulle have været et afgørende punktum, men også denne sang blev skæmmet af lydproblemer og en træt vokal. Koncerten sluttede med “get him back”, men her manglede både sangen og hendes præstation den gennemslagskraft, der kunne have efterladt et varigt indtryk af Olivia Rodrigo og hendes fanbase, Livies.
Trods imponerende øjeblikke og potentiale savnede den 100-minutter lange koncert det ekstraordinære element, der kunne have løftet den til noget uforglemmeligt.
Måske næste gang.