Ettusindeogtyve gange over ti år har Postmodern Jukebox leveret deres show. Og det tæller endda ikke de to år, hvor de optrådte som en The Motown Tribute to Nickleback.
Jep, true story. Det kunne enten resultere i en godt brugt musikmaskine, der hakkede sig igennem et tyndslidt repertoire, eller – som det var tilfældet denne aften i Aarhus – give sig til kende i en helt igennem professionel, tempofyldt og bund-musikalsk liveoplevelse, der i den grad fik publikum op af stolene.
Jukeboxen fyrede hit efter hit af, og i virvaret af jazzede fortolkninger af alt fra Kiss til Cohen og fra Green Day til Lady Gaga, skinnede det tydeligt igennem, at showet var til os. Publikum. Og vi skulle edderrødme have fuld valuta for billetprisen.
Således bød det 11 mand store ensemble op til (step)dans i et aarhusiansk Musikhus, der til lejligheden var forsøgt omdannet til en postmoderne jazzklub. Og de gjorde virkelig, hvad de kunne, for at få illusionen til at bestå. Tre sangerinde med hver deres udtryk og klang gik på skift på scenen, introduceret af MC, Lavance Colley, der også selv fik taget til at lette, når han brød alle regler for, hvor meget et stemmeregister kan strække sig. Med Sam Smiths “I’m not the only one” høstede han aftenens første stående bifald. Dem skulle der dog vise sig at komme mange af.
Der skete hele tiden noget
Over stok og sten gik det med forførende fortolkninger, gallakjoler slidset op til hoften, glimtende blazerjakker og lige så meget glimt i øjet som trut i hornet fra de to blæsere, der jonglerede både sax, tværfløjte, klarinet, trombone, percussion og dansk flag, som røg i vejret, når de ikke lige skulle ud på gulvet og ryste røv eller tage armbøjninger.
For der skete hele tiden noget på scenen i Aarhus, og med risiko for at falde i plathedsfælden, flød amerikanerne elegant ovenpå ved nummer efter nummer at vise nye klange og sider af udødelige pophits, som man ikke havde troet mulige. Hvad med en chase-solo mellem banjo og klarinet under et Radiohead-nummer? Eller en solo midt i Spice Girls’ “Say you’ll be there” spillet på usynlig trompet?
Helt gak blev det, da den maniske stepdanserinde, Demi Remick, både scorede imaginære 1UPs til Super Mario Bros temaet og svingede et plastiksværd i takt med de turbo-tappende hæle til en medley fra computerspillet The Legend of Zelda. Postmoderne referencer? Ja, for pokker!
Ikke for alle
PMJ, som de forkorter sig, er ikke for alle. Men for aftenens publikum, hvoraf en del havde stadset sig ud med boppet hår, trediverkjoler og flatcaps, var det her lige sagen. En popkulturel paella af alt det gode. Lige præcis musikalsk krydret nok til at bevare den gode smag, og finurligt fuldfed uden alt for mange tomme kalorier.
Nuvel. Personligt kunne jeg godt have levet uden James Bond-parafraserne i The Weeknds “Die for you” samt en country-jazzet version af Paul Simons “50 Ways To Leave Your Lover.” Til gengæld var øjeblikket, hvor en publikummer på første række bare rejser sig op og bliver stående som den eneste i salen, mens den mexicanske soulmama, Effie Passero, krænger Leonard Cohens “Halleluja” ud i salen, liggende på gulvet iført tatoveringer og bare tæer, intet mindre end magisk. For kan man være autentisk, når man spiller covers? Kan man bevæge publikum ved at tilføje nutidens popbaskere et ordentlig skefuld Sinatra-charme og swing?
Ja, ja og atter ja. Postmodern Jukebox er selfmade og har nu spillet over 1000 koncerter i 44 lande på fem kontinenter uden et stort label i ryggen. Ud af en kælder i New York er de vokset til en viral succes med over to milliarder visninger på YouTube. Live leverer de på højde med de bedste uden brug af hverken backtracks, vocoders eller effekter, der er vildere end et vaskebræt med påspændt båthorn. Og publikum er med. Hele vejen. For det kvitterer denne anmelder med seks svingende soul-stjerner til musikkollektivet fra New York.
Vil du se flere billeder kan du klikke lige her!
Setlist:
Bad Romance (Lady Gaga)
50 Ways To Leave Your Lover (Paul Simon)
I Was Made For Lovin’ You (Kiss)
I’m Not The Only One (Sam Smith)
Say You’ll Be There (Spice Girls)
Super Mario Theme / Tap
Basket Case (Green Day)
No Surprises (Radiohead)
Hallelujah (Leonard Cohen)
Band intro / Feel So Good
Forget You (Cee Lo)
It’s Not Unusual (Tom Jones)
Burn (Ellie Goulding)
Legend of Zelda Medley / Tap
Die For You (The Weeknd)
Halo (Beyoncé)
All About The Bass (Meghan Trainor)
My Heart Will Go On (Céline Dion)
Encore: Creep (Radiohead)
